- Project Runeberg -  Sønderjylland. Halvhundrede Billeder /
36

(1892) [MARC] Author: Johan Ottosen, Max Kleinsorg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

som optog disse to tyske Soldater saa stærkt? Det var det Spørgsmaal: skal de
sønderjyske Bønder holde paa deres jyske Landsmaal, eller skal de vænne sig til at
tale det almindelige danske Rigssprog? Mon nogen Tysker tænker sig, at det er sligt,
der interesserer den herlige Hærs Krigere?

De alleryngste, som endnu gransker Fiblen i Skolen, er det ikke let at udtale
sig om med saa stor Sikkerhed. Saa meget tør jeg dog sige: I alle de Hjem, hvor
Far eller Mor tager Barnet paa Skødet for at hjælpe det til Rette med at stave de
danske Ord i en dansk Bog, og hvor Forældrenes Samtale hver Dag minder Barnet
om, at Tyskerne er de fremmede i Landet, der vil det vokse op som dansk og
vedblive at holde fast ved Danmark. Hvis alle danske Hjem vil være sig det nationale
Ansvar for Barnet bevidst og gennemføre den nødvendige Undervisning i Dansk i
Hjemmet, saa vil ogsaa den kommende Slægt tilhøre Danmark. Denne Ansvarsfølelse
er allerede vaagen i mange Tusende Hjem, og med det stigende Tryk tør vi haabe,
den vil vækkes i alle. De Tyskere, som kender noget til Nordslesvig, indrømmer
selv, at det har meget lange Udsigter for dem. Og — kommer Tid, kommer Raad.

Det haver saa nyligen regnet,

det har stormet og pisket i vor Lund.

Frø af Ugræs er føget over Hegnet —

Aag paa Nakke og Laas for vor Mund.

Aarets Løb har sin Lov,

der blev lyst i vor Skov —

ak, hvor kort, indtil alt er Stormens Rov!

Det har regnet — men Regnen gav Grøde,
det har stormet — men Stormen gjorde stærk.
Som de trode, at Skoven alt var øde,
saa de Vaarkraftens spirende Værk.
For de gamle, som faldt,
er der ny overalt,

de vil møde, hver Gang der bliver kaldt.

Og de trode, at Hjertebaand kan briste,

og de trode, at glemmes kan vor Ret!

De skal vide, de aldrig ser de sidste,

de skal vide, at ingen bliver træt.

Ti som Aarene randt,

saas det: Baandene bandt,

Kræfter fødtes for Kræfterne, som svandt.

3†

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 03:09:16 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/sjylland/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free