- Project Runeberg -  Sønderjylland. Halvhundrede Billeder /
59

(1892) [MARC] Author: Johan Ottosen, Max Kleinsorg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kirke; dér er Folket af saksisk Æt, om end maaske en og anden gerne saa, at Landet
blev dansk igen. Dette er vor gamle Grænse, som nu er tabt. Tabt — ikke fordi
Landet statsretligt er skilt fra os, men fordi Folket herfra op imod Flensborg er vundet
af og vokset fast til den tyske Nation.

Paa Vandringen gennem Nordslesvig kan man vel gribes af Sorg over, hvad vi
har tabt; men Vemodet viger for det tillidsfulde Haab, som lyser over alt deroppe.
Ved Dybbøl føler man, at Blodet ikke er udgydt forgæves; det har bundet det levende
Folk fast til Danmark. Hernede derimod er Smerten uden Glæde, Sorgen uden Haab.
Valpladserne fra Paaskedagsslaget og fra de kolde Februardage 1864 er nu helt fremmed
Jord. Dette er ikke den eneste bitre Følelse. Den Nat, da Dannevirke rømtes,
kna’kkede Livsmodet i vort Folk. Hvis Førerne ikke havde adlydt Klogskaben, hvis
Hærens Tilværelse var sat ind paa en fortvivlet Kamp ved Dannevirke, endt med en
lysende Daad, saa var Blodbadet dog ikke blevet større, end det blev ved Dybbøl,
Freden ikke tungere, end den blev et halvt Aar senere, — men vor Tro til Folkets
Fremtid, vilde den ikke nu være sikrere og frejdigere?

Det er unyttigt at spørge derom; men hvor kan man andet? Man gribes af
den samme Følelse, som betog alle derhjemme ved Budskabet om Tilbagetoget, og
som Chr. Richardt gav Ord:

Høvdinger fra Sliens Vig,
hvilket Ansvar skal I bære!
ej for høje Dynger Lig —
for det ene: Danmarks Ære!
Derfor Bitterhed, som saarer,
derfor uforløste Taarer,
derfor Sorg foruden Mildhed,
derfor tung og trykket Stilhed.



<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:55:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sjylland/0065.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free