Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
ved Grunden af de Planter, den lever af. Larven, der
ligeledes er Planteæder og det paa en anden og langt
skadeligere Maade end Billen, begynder allerede om
Efteraaret sit Angreb, men rigtig graadig tager den først fat
det følgende Foraar. Om Dagen opholder Larven sig i
lodrette Huler, den har gravet i Jorden indtil en Dybde
af nogle og tyve Cm. Om Natten kommer den frem og
angriber de overjordiske Dele af den unge Sæd eller Græs,
hvis der ikke er Korn til Stede. Rodderne rører Larven
aldrig. Med sine Kindbakker gnaver Larven i Bladkjødet,
særlig af de unge Blade; Ribberne lader den i
Almindelighed staa, i hvert Tilfælde de ældre Blades. Ofte
angriber den selve Hjerteskuddet, hvorved de unge Planter
hurtig ødelægges helt. De angrebne Planter trækker Larven
ofte paa Regnormevis ned i Hulen med sig. Paa denne
Maade huserer Larven indtil sit 3dje Aar, da den
forpupper sig i Jorden i en Udvidelse af den gamle
Larvehule for efter en Maaneds Forlob at komme frem som
fuldt udviklet Insekt. Kun Efteraar og Foraar gjør Larven
Skade paa Kornsorterne, da den aldrig angriber de voxne
Planter; formodentlig lever den om Sommeren af Insekter,
Regnorme o. s. v. I Fangenskab har man i hvert Tilfælde
set baade Larven og Billen ernære sig paa denne Maade.
Om Vintren tager den ingen Fode til sig.
I 1812 er det første Angreb iagttaget af dette Dyr;
først i 1832—33 optraadte den atter ødelæggende paa
Hvede i Italien. Fra Tredserne mældes der hyppig om
Angreb af den navnlig i den østlige Del af Europa. Kun
enkelte Aar optræder den som virkelig-Ødelægger af
Kornsorterne; de andre Aar maa man antage, at den holder
til i Enge og paa Græsmarker; dette bekræftes ogsaa ved,
at det særlig er Kornmarker, der følger efter Eng eller
Græsmark, eller støder op til saadanne, der angribes af
Axløberen. Rimeligvis er det kun i Aar, hvor den
optræder i usædvanlig Mængde, at den søger til
Kornmarkerne. Der vil derfor ikke være nogen Grund til at
bekymre sig om den, før den har vist sig paa en Mark.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
