Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
*Fig. 42. Toppen af en
Havreplante med golde Ax.
Fritfluelarver har udsuget
de mælkede Korn.
en halv Snes Dage den anden
Generation, der lægger sine Æg enten
som den første paa unge Planter, om
saadanne findes, f. Ex. vildtvoxende
Græsser, eller i unge Skud*) ved
Grunden af Havre- og Bygplanter,
i hvilket Tilfælde de ikke skader
Planterne synderlig (jeg har endogsaa
fundet saadanne Planter med indtil
6 kraftige Toppe), eller paa de øverste
Blade af ældre Havre- og Bygplanter,
der endnu ikke er skredne. Larven
arbejder sig nu ned til det unge Ax,
ind mellem Avnerne og udsuger de
endnu mælkede Korn, hvorved en
stor Del af Toppen kan blive gold**).
Ogsaa de ældre, haardere Kjærner
angribes af Larverne, der gnaver Huller
i dem og forvandler dem til et brunligt
Pulver. Et saadant Angreb ses ikke
udvendigt, da Avnerne omslutter Kornet
paa normal Vis***). Fra dette Angreb
stammer Linnes Benævnelse
Fritflue, idet «frit» paa svensk betegner
en let Vare.
Denne anden Generation kan ogsaa
give Anledning til visne Ax, naar
*) Efter Frank skal dette Fænomen især vise sig hos Planter,
der har lidt Hagelskade eller er angrebne af Stængel aal,
da saadanne Planter har mere Tilbøjelighed til at skyde nye
Skud end de sunde Planter.
**) Saadanne golde Ax kan ogsaa skyldes Bladlus eller
ugunstigt, især for køligt Vejr før Skridningen; men i saa Tilfælde
findes de altid ved Grunden af Toppen.
***) Angrebet kan dog give sig til Kjende ved, at den nedre
Inderavne dækker den øvre, medens denne paa sunde Ax ses som et
fladt Legeme paa Kjærnens furede Side.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
