Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
mange Flere ere kjendte overalt, liiint Feltraab fra Lylzen :
"Jesu, Jesu, hjælp mig stride til dit hellige Navns Ære!"1
gjenlyder gjennein Historien. Den nordiske Kirke bærer
Præget af en dyb Alvor, forenet med Jiesiiidighed og Mild
lied, det er ikke blot Øie og Håar, som er blond hos Nord
boen. Til dristigt opblussende Trosmod, vilde Bevægelser,
blodige Forfølgelser for Troens Skyld, høre vi Lidet eller
Intet hos ham, han elsker det skjulte Liv, den stille, dybe
indiidvendte Følelse, hvorfor vi ogsaa lettere træffe paa en
Thomasnatur, en Nikodemus, en kananæisk Kvinde, mellem
vore Landsmænd, end paa en Eliasnatur, en Paulus, en Augu
stin. Sands for Videnskaben er os ikke fremmed, i mange
Maader ere vi paavirkede fra Tydskland, men til den egent
lige Spekulation have vi næppe store Anlæg, vor Dybsin
dighed fremtræder ikke under den Form ; doktrinære ere
vi ikke blevne i Kirken, Læretvistighederne have aldrig
naaet den Voldsoinhed som i Tydskland med dets lærde
Raseri, og for Unionen, der nu histnede er det brændende
Spørgsmaal, har et naadigt Forsyn forskaanet os. Den
tydske Kristen bærer som Tydsker sit Hjerte gjerne paa
Læben og sine Følelser tilskue; den nordiske Kristen veed,
at Følelsen er en spæd Blomst, som ikke taaler at be
flngres, han er for ædruelig til at tale i heie Toner om
Følelser, ja han er nærved at undsee sig, naar Hjertet halvt
uvilkaarlig dog maa skaffe sig Luft. Ligesom hos Eng^
lænderne er vort Blik vendt udadtil, mod det praktiske
Livs Krav, idet vi dog besidde Mindre af disses Rastløshed,
Villieskraft, storslaaede Samfundsaand. Til Erstatning
herfor ere vi &aa igjen ikke i den Grad udsatte for at
opfatte Kristendommen som en ny Lov, drive Arbeidet i
dens Tjeneste mekanisk som Fabrikarbeide, hvad Engelsk
nianden ikke altid er fri for. I Medfør af vor, kun sjæld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
