Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
Det tegnede misligt med Livsrørelsen i Norden dengang.
Aanden Jaa dvalebunden, eller — de faa Livstegn, man
skimtede, vare mest kun Yttringer af et uhyggeligt Skyg
geliv, fremmed for Norden ; at se til og at lignes med var
det Trækninger, voldte af den tydske Alp, som red sit
natlige Mareridt nd over alle Grændser. Da greb den unge
Vægter paa Høinordens Bifrøst sit Gjallarhorn. Han gav
Stød deri, saa det rungede ud over Vang og Vænge og
gav Gjenlyd heit oppe under Høifjeldets Haller. Han blæ
ste og blæste paany, og alt som det klang, kom der Liv
i de døde Ben; de toge til at røre sig, at nærmes hinan
den, at føie sig sammen, — og den ihærdige Hornblæser
gav sig ikke, før han liavde blæst sammen en levende og
kraftig Skabning, aabenbar af nordisk Naturgrund, skjønt
endnu med Nykker og Lader, der mindede om Vantrivselen
i det Fremmede. Men det Største var udretlet: Ihsvæk
kelsen; det Mindre maatte ogsaa kunne ske: livsnærin
gen, og Han var ustridig Manden ogsaa for denne. Nu
gjorde lian Brug af, hvad han havde lært ogsaa i de øv
rige Asers og Asynjers Skole. Han greb den gyldne Harpe,
og dybere., vældigere Toner, end han, slog aldrig en Skjald
i Norden hverken før eller siden; han laante Sagas Griffel,
og han brugte den flinkt, skjønt her spillede Loke ham
et Puds; denne ustadige, blændende og bedragende Skik
kelse undte ham ikke den store Hædef, ogsaa at være en
helstøbt Sagamand, hvortil dog netop han havde Betingel
ser som Faa; den Svigefulde forvandlede sig stundom —
og Mange sige tidt nok — til en Bremse, og ståk paa sin
gamle Vis den ivrige Grandsker i Øiet, saa han maatte
lukke det til; derved labte han Synet for Mangt, og, naar
han saa igjen lukkede Øiet op, mægtede han ikke strax
at se ret; deraf kom der — meget imod hans Villie og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
