- Project Runeberg -  Forhandlingerne paa det tredie skandinaviske eller nordiske Kirkemøde i Christiania den 29de, 30te og 31te juli 1861 /
104

(1862) [MARC] With: Wilhelm Andreas Wexels
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

104
paa det rette Sted altsaa, søger Beskyttelse mod alle de
Secterere, som ganske vist omgive dem.
Det blev af Referenten sagt, at Grundtvigs Virksomhed
iiavde liavt megen Indilydelse paa os. Det vil jeg vistnok
ikke nægte; men jeg troer, at ligesom Synet med Rette sag
des at være afliæugigt af Øinene, som saae, saalédes maa det
med lige Ret siges at være afhængigt af den Synskreds,
inden hvilken der sees. Ref. har al sin Tid været Præst
i Landets største Menighed; men den er dog ikke Menig
heden; der er stor Forskjel paa Christiania Menighed og
paa Landets, især Lands-Menighederne. Jeg troer det med
Hensyn til dette Punkt gjør meget.
Ja, der var en Tid, da Grundtvigs Aand, fornemmelig
hans Psalmer, ogsaa grel) mig. Jeg kan ogsaa godt min
des, at jeg med en ungdommelig Sjæls Varme gjerne fulgte
denne Digteraand i en Tid, der var saa fattig paa Aand;
men i hvad man kalder det speciel Grundtvigske,, i hans
kirkelige Anskuelse om Daab og Daabspagt med meget
Mere: Nei, ikke et eneste Skridt! — Hvad hans Indilydelse
paa Præsterne angaar, da troer jeg ialfald, den er meget
liden, thi de fleste, idetmindste af Lands-Præsterne, anta
ger jeg, slet ikke forstaar ham eller hvad Grundtvigianis
me er. Men at Grundtvig skulde have havt nogen Ind
flydelse paa Menigheden eller navnlig paa, at denne nu
vender tilbage til og samler sig om Sakramenterne — det
troer jeg ikke. Lægmanden har en ufravigelig Regel i Alt,
hvad der angaar Guds Rige, det er at spørge: hvad siger
Guds Ord? og der flnder han ikke de Grundtvigske An
skuelser om Daaben eller Daabspagten. Tvertimod frygter
jeg meget mere, at den Indilydelse, Grundtvig i den Hen
seende har havt heroppe, har været en modsat: en hæm
mende. Denne idelige Talen om, dette — ja lad mig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:59:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skankir3/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free