Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bilag 6. Sange ved Festmiddagen - For Danmark - Den norske Kirke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
\
Tænk ei, at vi alt har glemt
Fælles Sorg og Glæde;
Aldrig glemt, men stille gjemt
Vi hvert Minde frede.
Denne dyre Fortidsskat
Eie vi tiisammen,
Og den skal ved Dag og Nat
Oge Broderflammen.
I din Kamp vi hos dig stod,
Danske Ven! med Bonner;
Ved din Seier, kjobt med Blod,
Jnbled Norges SSnner.
Derfor, — gjælder det igjen,
Staaer du ei alene;
Om det trænges, voxe Mænd
Frem af Klippens Stene.
Gud velsigne Danmarks Jord
Med dets Vang og Vænge,
Med de fagre Kvinders Kor
Og de voxne Drenge!
Hils derhjemme! meld det saa,
Naar Jer Gud vil samle:
Folket hist blandt Klipper graae
Er og bli’er del gamle.
Den norske Kirke.
fra den Stund, da i den aftenstille Bygd
Konning Haakons Messer lode,
Norges Kirke staar, af Gran og Birk beskygt,
Fyldt med Lovsangstoner sode.
Vide ganger Ry om Fjeldets Herlighed,
Intet dog saa skjont som Kirken der jeg ved:
Ingen Maaltrosts Sang
Har den Hierteklang,
Som det stille Suk om Naade.
Gammel er den, den har seet, at Morgnens Glan»
Spejled sig i Olaf-Skrinet, .
Den har smykket sig til Helgenfest med Krans,
Svobt sig tæt i Nonnelinet.
Den har Luther seet slåa Munkeburet ned,
Har med Egede sendt Hedningen Guds Fred;
Den har Ly og Læ
Under Korsets Træ,
Den har Skjerm af Englevinger.
Tider skred, fra Syd en Pestluft aanded mat,
Saa de fromme Gamle dode;
Glemt laa Kirkestien, overgroet med Krat,
Skovkapellet stod helt ode.
Men de Unge kom med Lys og Sang og Maj,
Engle ledte dem, de fandt til Kirken Vej;
Paa dens Altar stod
Kristi sande Blod,
Og de dråk af Livets Kilde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
