Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
velkommen som deres fremtidige Konge.
Da han holdt sit Indtog i Staden tillige-
med sine Tropper, fandt han Gaderne be-
stroede med Blomster og Luften var opfyldt
af den vellugtende Rog, som opsteg fra
Sølvalterne, ved hvilke Præsterne stode og
sang Lovsangez thi da de under de sidste
Kongers Regjering havde været meget for-
fulgte, deres Religion undertrykt og deres
Tempel odelagt, haabede de nu, at en
gunstig Vending skulde finde Sted, og
i denne Henseende bleve deres Forventnin-
ger ei heller skuffede.
Efter at have underlagt sig de for-
skjellige persiske Provindfer og udstrakt sine
Erobringer til Judien, Ægypten og andre
Lande, dode Alexander i Babylou Aaret
324 f. Ch. Han var unegtelig en stor
Kriger. Han frygtede ikke for nogensom-
helst Fare, og veeg ikke for nogen Hin-
dring, naar han kunde oine den mindste
Mulighed af et heldigt Udfald; han sagde,
at han ,,elskede Faren for dens egen
Skyld.«
Hans Ry som Militair, der end mere
forogedes ved hans heldige Erobringer, ud-
bredtes vidt og bredt, og hans store Magt
foltes og anerkjendtes over ,,hele Jordeu,«
som Opfyldelse af Daniels Forudsigelse.
Ved sit Sværd, Ehvormed han sonderhug-
gede den gordiske Knude, vandt han Herre-
dømme over Asien, og ved sin krigerske
Tapperhed erhvervede han sig tillige bety-
delige Landstrækninger i Europa og Afrika.
Derfor blev han ogsaa kaldet ,,Verdens
Konge,« og der fortælles om ham, at da
han virkeligen havde erobret hele den den-
gang bekjendte Verden, græd han, fordi
der ikke var flere Verdner at erobre.
Efter Alexanders Dod deeltes hans
uhyre Rige mellem hans fire Feltherrer:
Kassander fik Macedonien og Græken-
land, samt de vestlige Provindserz Lysi-
machus fik Thracien og Bythinien tillige- !
med de nordlige Provindser; Ptole-
Nebnradnezars Drøm
nioeus fik Ægypten og desydlige Pro-
vindser, og Seleukus fik Syrien og de
østlige Provindser. Da de to sidstncrvnte «
Magter, Ægypten og Syrien, vare de
største og nieegtigste, vare de passende sam-
menlignede med Billedets to Lænder af
Kobberz thi Alexanders Æra betegnedes
ved Bngen. Men alligevel vare alle Pro-
vindserne og deres Underliggende indbefat-
tede i og vedbleve fremdeles at udgjøre det
store Græske Rige, der var det ,,tredie
Rige af Kobber,« som skulde ,,herske over
hele Jorden.« Dette Overherredomme
havde det i henved 800 Aar, og derpaa
maatte det underkaste sig en anden Magt,
henviist til i Nebiteadnezars Drom.
Det store Billede havde ogsaa ,,Veen
af Jern.«· J Udlæggelsen af denneDeel
af Billedet; siger Daniel. ,,Og det fjerde
Rige skal være stærkt som Jernet; efter-
som Jernet knuser og svækker Alting, ja,
som Jernet, der sonderslaaer alle disse
Tings skal det knuse og sonderslaae.« Det
Rige, som her hentydes til, var det Ro-
merske, der beseirede og efterfulgte detGræste
og blev det herskende Rige i Verden.
Det sammenlignes med Jern, paa
Grund af dets store Styrke eller Militair-
magt, som endog var større og mere ud-
strakt end Grækernes. De romerske Kei-
sere bare en Jernkrone, som almindelig
kaldtes ,,Jtaliens Jernkrone,« da Rom
var Jtaliens Hovedstad.
J Aaret 168 f. Ch» da Perseus sad
paa Maeedoniens Throne, gjorde den ro-
merske Feltherre Æmilius Paulus et Ind-
fald i hans Rige og leverede Slaget ved
Pydna. Romerne vandt, dræbte 20,000
Grækere og toge 10,000 til Fanger. Per-
seus flygtede, men forfulgtes af Romerne
og indhentedes paa Øen Samotraki og
fortes i Triumph til Rom. Efter et
haardt Fangenskab døde han i Alba, og
med ham faldt det Macedoniske Rige, som
derpaa deeltes i fire Republikker. Under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
