Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De Blindes blinde Veiledere
85
De Blindes blinde Veiledere.
(Fra ,,the Millennial star«.)
,,·Blinde ere Ilindes Veiledere; men naar en Blind leder en Blind, da falde-
de begge i Graven.«
Disse Ord betjente vor Herre Jesus
Christus sig af, da han talede om Joderne
og deres Ledere. De Skriftkloge og Pha-
risceerne vare Folkets Veiledere, og havde
ikke ubetydelig Magt og Indflydelse over
dem, saavel i det offentlige som i det pri-
vate Liv. Ved en vis Leilighed kom nogle
af disse Personer til Jesus for at gaae i
Rette med ham om hans Disciples Op-
førsel, og spurgte: »Hvi overtræde dine
l
Disciple de Gamles Skik-? thi de toe ikke
deres Haanden naar de cede Brod.« Efter
deres Mening var dette en Sag af stor
Vigtighed; men Herren tænkte anderledes.
Han tilintetgjorde dens indbildte Vigtighed
ved at sporge: ,,Hvi overtræde og J Guds
bort; men til sine Disciple sagde han om
dem: ,,Lader dem fare; Blinde ere Blin-
des Veilederez men naar en Blind leder
en Blind, da falde de begge i Graven.«
Anvendelsen af disse Ord behøves just
ikke at indskrænkes blot til Fortidens Skrift-
kloge og Pharifaeere. Ligesom saa meget
Andet, der sagdes af ham, der »talede, saa-
ledes som endnu intet Menneske havde
talet,« kunne de ogsaa passe paa Nutidens
Skriftkloge og Pharisceere —- Folkets saa-
kaldte fromme Veiledere, som med spændt
Opmærksomhed iagttage vor Tids Tradi-
tioner og Vedtcegter, men forsomme de
svarere Ting af Guds Lov. Forgjceves
dyrke de Gud, thi de lære saadanne Lar-
Bud for Eders Skits Skyld ?« Dette vak i domme, som ere Menneskers Bud, og de
et Gjensvar, som de mindst havde vcntctz ! overtræde Himmelens Love for deres Skik-
thi han slog dem med deres egne Vaaben. . kes Skyld.
De faldt i den Grav, de grov for Andre.
Derpaa begyndte Herren at anfore Til-
fælde (som vi her ikke behøve at opregne),
hvori hans skinhellige Modstandere satte
Guds Bud ud af Kraft ved deres Ved-—-
teegter. De vare ogsaa meget nøiagtige
og overdreven samvittighedsfulde i at iagt-
tage, hvad der gik ind af Munden, men
ligesaa uagtsomme vare de derimod paa,
hvad der udgik af Munden —— fra Hjer-
tet. »I Otenskalke!« udbrod han, »Esaias
spaaede retteligen om Eder, idet han sagde:
Dette Folk holder sig ncer til mig med
sin Mund, og ærer mig med Læberne,
men;deres Hjerte er langt fra mig; men
de dyrke mig forgjæves, idet de leere saa-
danne Lærdomme, som ere Menneskers
Bud.«
Efter at Herren havde sagt dette, synes
det,. som om Pharisaeerne gik fornærmede
Hvor nøiagtige de end ere i
Opfyldelsen af deres Vedtirgter og Skikke,
overtræde de dog Guds Bud, og ere Blin-
des blinde Veiledere, og gaae lige i Graven.
Ak, hvor lidt agtes ikke Guds Lov af
Menneskene, selv i den saakaldte religiøse
Verden! Og hvor mange menneskelige
Skikte og Traditioner har man derimod
ikke reist op imod de guddommelige Befa-
linger, og med hvilken Andcegtighed og
Hengivenhed overholdes de ikke! Og dog
formaste de hellige Skriftkloge, de høi-
cervaerdige Pharisoeere og de præstelige Fa-
brikanter as Troesbekjendelser og Skikke i
vore Dage sig til at kalde sig Guds Tje-
nere, Guds Ords Forkyndere og guddom-
meligt bemyndigede Veiledere sor Folketl -
Om nødvendigt var, kunde vi her
opregne en forfærdelig lang Fortegnelse
over menneskelige Traditioner og Vedtaeg——
ter, og sammenligne »dem med de gud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
