Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
af Mederne og Perferue, stode de disse
deres synkende Venner troligen bi, og havde
derved nær paadraget sig den maeedoniske
Konge Alexanders Fortornelse3 men ved
en kort Tid at vandre i Lydighed mod
Herren, frelses de paa en miraculos Maade
af Forsyuet, saa at de som en Nation
betragtet nod Maeedoniens Bestyttelse.
Antioehus af Syrien var den næste,
som rettede fine Vaaben mod dem, ned-
rev deres Altere, myrdede deres Præster og
besmittede ,,Helligdommen,« indtil han blev
slagen og fordreven af Maccabaerne, som,
for at bevare Skinnet af Uafhængighed i
Rationens Øine, sluttede sig til Ros
merne, hvis Statholdere styrede Landet.—
Verdens Udseende ved Messice forste
Komme var forresten meget besynderlig.
Romerne havde erobret hele den dengang
bekjendte Verden, og Jordens Nationer
vare enten deres Undergivne eller deres
Bundsforvandte. Augustus havde vadet
til Thronen gjennem Stronime as Blod,
men efter at have slaaet sine Modstandere
Lepidus og Antonius sidste Gang, regje-
rede han med saa megen Forstand, at
Freden blev almindelig herskende over
det Hele.
Palaestina eller Jødeland var Skue-
pladsen for religiøse Stridigheder. Berovede
Aabenbaringens og Prophetiens Gaver,
søgte Menneskene selv at tiltage sig den
Rettighed at sore Menneskeslægten ind paa
Livets Vei; men da de manglede den
Den mosaiske Huusholdning
Myndighed, som Gud alene kan give,
bevirtede det kun Uenighed og stridende
Meninger. Jodedommens gamle Enighed
var tilintetgjort, og den ene Seel stred imod
den anden om Forrangen. Pharisceere,
Sadducaere, Essæere, Therapeutere, Hero-
dianere og en Mængde andre Seeter af
storre eller mindre Navnkundighed, kjæm-
pede ivrigt om at faae den storst muligef
Indflydelse over Menneskenes Sind, og
saaledes indtog religios Uenighed det Sted,
hvor inspireret Cnighed forhen herskede.
De hedeuske Natiouer stode heller ikke til-
bage for Nogen i religiose Stridigheker.
Hedenskabet blev opblaudct med hine store
philosophiske Aanders Theorier, alt efterfom
Enhver af dem opfattede og anstuede
den romerske og græske Gudelcere, hvilket
frembragte mange Partier iblandt dem, og
Tilhængerne af enhver Sect antog deres
Stifters Læreseetninger. I politisk Hen-
seende herskede der Fred paa Jorden; men
i social og religios Henseende var der idel
Uenighed og Forvirring, da Engelen kom
og forkyndte den glade Tidende om Frel-
serens Fødsel, og de himmelske Hærskarer
istemmede i Chor: ,,Ære være Gud i det
Hoiestel og Fred vaa Jorden, og i Men-
neskene en Velbehagelighed.«
Saaledes havde den mosaiske Huus-
holdning opfyldt sin Bestemmelse. Den
var bleven gammel og ufrugtbar, og en
anden — en kraftigere og mere omfattende
— maatte indføres.
2) Den christne Huusholdning-.
Glæden var stor hos dem, som med
Taalmodighed havde ventet paa det for-
jattede »Jsraels Haabz« men ligesaa stor
var Skuffelsen for dem, som — forblindede
af denne Verdens Gud — oversaae Christi
Fornedrelse, og som kun saae hen tilhans
herlige Tiltonnnelse.
Christus blev født. Hans Forældre
fandtes ikke blandt de Magtigc og For-
uemme i Judcea. En fattig Toiumer·
mand formodedes at være hans Fader,
og en Stald var hans første Bolig. De
første tredive Aar af hans Liv syntes at i
være omtrent, som de Fleste af Adams
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
