- Project Runeberg -  Skandinaviens Stjerne / 8. Aarg /
131

(1851-1956)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den christne Huusholdning

Slægt Tidligt fik han Kundstab om sin
Mission, og tiltog saavel i Viisdom som
iAlder, indtil Johannes aabnede Veien
for ham. Og da han vidste, at Tiden
var kommen, da han skulde udfore sin Fa-
ders Hensigter, sogte han hen til Floden
Jordans Bredder, og begyndte sin nioi·
sommelige Mission med at nedstigeiDaas
bens Vande. Fuld af Viisdoms Aand,
var hans forste Bestræbelse at lægge Grund-
volden for den Organisation, hvorv;d hans
Grundsætninger kunde blive stadfæstede,
hans Love udovede, og hans Rige opbygget
og regjeret. Tolv bleve udvalgte og til-
deelte Apostelskabet, ellir Fuldrnagten til
at opbygge Guds Rige; og eftersom Vær-
ket stred frem, kaldedr han Halvfjerdsiudss
tyve til at hjælpe dem; senere hen kaldte
han atter andre Halvfjerdsindstyve, hvilke
udgjorde særskilte Qvorumer hver for sig.

Tre af de Tolv bleve ved Forklarelsen
paa Bjerget valgte til Præsidentskabet, og
til dem leverede Christus de Nogler, som
han vidste, de behøvede efter hans Bort-
gang. Saalænge de omgikkes dagligen
med deres Herre og Mester, havde de ikke
den Hellig-Aands overordentlige Gave, som
de siden sik, fordi de i ham havde en
Naadgiver, der altid var beredvillig og
ufeilbarligz men efter hans Død og Him-
melfart, ventede de taalniodigt paa den
Viisdom og Kraft, som var lovet dem sra
det Høie. Ligesom Elisa behøvede Eliæ
Aand i dobbelt Maal, da han blev ladt
alene, saaledes vovede ikke de Tolv, uagtet
al den Kundstab og Erfaring, de havde
vundet, at tage fat paa det store Værk,
som var dem anbeiroet, uden Bisiand af
den sorjcettede himmelske Gave. Den
christne Huusholdning var af en særegen
Beskaffenhed. Den udmærkede sig fornem-
nieligen derved, at den gav Sindet Fred
og Frihed; den lærte Menneskene Evange-
liets frelsende Grundsætninger, der vare
saa væsentlige til den rette Udvikling af

derne levede saa adspredte.



131

Guds store Hensigter med sine Born. En
saadan Uddeling var nodvendig, og tillige
den eneste, som Verdens Tilstand dengang
kunde taale. Den romerske Politik forbød
Centralisation (eller Folkenes Sammen-
dragning) og den Tids geographiskeKundk
skab tilintetgjorde ethvert Forsøg paa Ind-
saluling til noget Sted udenfor det ro-
merske Riges Grændser, og alle de Lidelser
og Forfolgelser, som de Hellige vare nødte
til at taale, fordi de udspredte og forsva-
rede Frihedens og Saliggjorelsens Prin-
ciper, vare uomstodelige Beviser paa, at
et Kraftens og Yketfcrrdighedens Rige ikke
kunde dengang blive opreist og udstrække sit
Herredømme overalt. Alle Propheterne
saae derfor hen til en Tid, da Menneskenes
Samfund skulde hvile paa en bedre Grund-
vold, og de arbeidede utrætteligen paa at
lægge Grundvolden for en saadan Sam-
fundstilstand. Apostlerne bestrcebte sig for
paa en praetisk Maade at vise de Hellige
iJerusalem Nødvendigheden af Enighed
saavel i Interesser som iGrundseetninger.
Men Selvklogskaben hos dem, som be-
kjendte sig til Christi Religion, samt deres
bigottiske Laudsmcends Forfolgelse, tilintet-
gjorte alle deres Bestræbelser, indtil denne
Plan blev lagt tilside, og de indskrænkede
sig til at forkhnde om den saliggjorende
Tro og at opreise Menigheder til deres
store Mesters Navn. Een Ting, som var
af stor Hjælp for Apostlerne, var, at Jø-
Næsteu i en-
hver Stad i det udstrakte Romerrige kunde
man finde Nogle, som dyrkede Abrahams
Gud, og blandt dem var der mange op-
rigtige Sjæle, sont med Fryd annanimede
den glædelige Sandhed, at Messias var
tommen, sor at ,,saares for vore Overtroe-
delser, og knuses for vore Misgjerninger.«
(Es. 53, 5.) — for at »kuiidgjøre et
godt Budskab for de Sagtinodige, for at
forbinde dem, der have et sønderbrudt
Hjerte, for at udraabe for de Fangne Fri·

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:01:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skanstjern/8/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free