Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
krumme Sabel. Foragt for Slaverne,
som aldrig burde vovet at løfte sine Øine
fra Ægvptens Støv, og tillige Harme
over min Fanges Dumdristighed, der kunde
saaledes sorncerme et Rige i dets Storhed
—’ et Rige, saa gammelt som Stjernerne
og saa uforgjængeligt som Jordens Grund-
volde, lynede fra mine ,Øine og frem-
bragte en Skjoelven i mine Lemmerz men
erindrende, at Ægyptens Love bestyttede
en Fange, qvalte jeg, endskjøndt ugjerne,
min Vrede, stødte det halvt udtrukne Sværd
tilbage i Skeden, og bød den Gamle at
fuldende det Hele af sin Oprorstale.
Oldingen saae min Vrede, og bøiende
sin Tuiban tre Gange til Jorden, fort-
satte han med uforandret Røst:
»Lad min Herres Villie skee med hans
Tjener, men som det er hans Befaling,
at jeg skal tale Sandheden, saa skal Sand-
heden vorde talt. Zaraphs Forfædre —-
maae de hvile i Sjernernes Skygge indtil
den sidste Morgens Lys kalder dem til
Herlighed! — vare Herskere over Beboerne
i Bjergene, hiinsides Arabiens Sandorken.
Der tilbade de de lysende Himmellegemer.
Men en Fremmed (Abraham) kom iblandt
dem; han var fra den anden Side Euphra-
tes, en gammel Mand, som .besad stor
Formue og vpperlig Viisdom. Han var
riig paa Qvæghjorde og Faareflokke, allige-
vel lode vi ham være i Fred. Han ud-
trvkte usorbeholdent sin Harme over vore
Altere, alligevel hævedes ingen Landse imod
ham. Han erklærede, at den Tid skulde
komme, da vore Altere skulde nedstyrtes,
vore Telte lægges i Aske, og vor Stamme
adspredes ligesom Bladene paa Daddel-
palmen, naar Frugten er affalden.«
»«Og var der ingen Kriger iblandt
Eder,« udbrod jeg, ,,som kunde ihjelslaae
Forkynderen af disse onde Tidender·e«
»Alle vare Krigere iblandt os,« gjen-
maelede den Gamle med et Blik, som paa-
mindede mig om hans Aasvn, da jeg saae
Jsraeliternes Udgang fra Ægygten.
ham kjæmpe i Spidsen for sine vilde Nyt-
tete, ,,men der var en Magt, der omgav
den Fremmede, somkspckbnede vor grumme
Vrede. Han fortalte os om Ting, som
langt overgaaer den menneskelige Tanke,
om Himlenes og Jordens Begyndelse, om
den Lyksalighed, hvori vore sorste Fædre
levede — elskelige som Himmelens Aan-
der, og rene som Duggen, førend den rød-
mer i Morgendcemringen — Jordens Over-
herrer, kronede med mere end Jordens
Kongers Guld og Jubeler, kronede med
uovertræffelig Skjønhed, evig Ungdom,
ufordunklet Viisdom, Arvinger til Herlig-
heder, i Sammenligning med hvilke Fuld-
maanen i fin Midnatsglands og Solen i
sin Middagssthrke er bleg. Mine Fædres
Altere bleve nedstyrtede afhamz vore Viis-
mcends Viisdom blev vendt til Daarlighed
ved hans mægtige Ord. Alle forundrede
sig, Mange tilbade, og Nogle fulgte hans
Fodtrin over Landets Grændser. Vi vilde
have gjort ham til vor Konge, men han
erklærede, at han var en Pilegrim, som
skulde drage fra Land til Land og forkynde
om de forbifarne og tilkommende Tiders
Hemmeligheder, indtil han tilsidst naaede det-
Sted, (Canaan) hvor hans Vandring skulde
være fuldendt. Han skulde der blive Fa-
der til en Ration, talrig som Skovens
Blade, mægtig som Stormene i Ørke-
nen, og herlig som Himmelens Stjerners
Den gamle Araber vedblev at bevæge-—-
sine Læber i taus, Bøn med opløftede Hæn-
der og med de dunkle Øine vendte opad,
som om han saae nogen af hine nedsti·
gende Skikkelser, i hvilke Guderne engang
besøgte vore Fædre. Det var umuligt at
see paa ham uden Ærbødighed; og jeg
følte en hellig Rædsel gjennembæve mig,
paa Grund as den sølvhaarede Enthusiasts
høitidelige Alvor. Men skulde jeg, en
Hovding over Krigere, overvældes as Sla-
vers Overtro?
,,Fyrste,« sagde jeg efter en kort Taus-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
