Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248 Forklaring over singerede Navne i Pagtensbog.
J Stykket 99 § 7 staaer ,,Ozondah,« J Stykket 99 § 13 staaer »Cain·
læs Handelsbod, og »Shule,« læs Pot- hannoch,« læs New Vort
asiekogcimäeh A , » J Stykket 101 § 4 staaer »Baurak
æ ry e.
J Stykker 99 a 11 staaer »Shwc- I Stykket 102 -§» 8 staaer »Ba—
lancs,« læs trykke. neemy«« læs Sidney Rigdom
J Stykket 99 5 12 staaer ,,Talenter,«
læs Dollars.
skandinaviske-z- ssjkkna
Den 15de Mai.
For de Helliges eget Bedste føle vi os tilskyndede til gjentagende at tale om
deres timelige Anliggender. Deres Længsel efter Udfrielse er stor; og naar vi opmuntre
dem til at sammenspare hver Skilling og til at gjøre ethvert rimeligt Offer for at
naae dette for-ønskede Maal, saa skeer det, fordi det er ligefrem en Velsignelse for dem
at vorde udfriede. Vi ere af den bestemte Mening, at naar de Hellige modtage
jordiske Velsignelser, som forøger deres Velstand, paaligger det dem som en Pligt at
benytte samme til Guds Ære og hans Planers Fremme; og dersom de gjøre saaledes,
er det ogsaa til deres egen, personlige Fordeel, hvorfor de følgelig ikke have nogen
retfærdig Undskyldning, om de handle anderledes. Naarsoinhelst Forsynet altsaa paa
een eller anden Maade velsigner de Hellige med Mere end deres almindelige Ind-
tægter, skulde de vogte sig for at benytte det til Ting, som de ikke have noget sandt
Gavn af, men anvende det saavel til deres timelige som evige Vel, og til Forber-
ligelse af den guddommelige Givers Navn. Dette kunne de ikke udføre paa nogen
bedre Maade end ved Hjemsamlingen til Josephs Arveland, og naar de samvittig-
hedsfuldt have givet Tiende af deres Fortjeneste og bestridt deres Udgifter, skulde de
indscette det Tiloversbleviie til deres Eniigration.
Dek er et velbekjendt Factum, at i Seerdeleshed Arbeidsklassens Fortjeneste ikke
altid er lige stor, men at den af forskjellige Aarsager stiger og falder i de forskjellige
Aarstider. Dette gjentager sig Aar efter Aar. Til een Tid er deres Jndkomster
meget knappe, til en anden Tid kunne de være større og give Overstad. Til visse
Tider tilbyder der sig Arbeide paa alle Kanter, Lykken tilsmiler dem og begunstiget
derrs Flid og Stræbsomhed; og de blive istand til at lægge Noget op formedelst en
god Dagløn. Til andre Tider af deres Liv vil Veien- spærres for dem paa alle
Kanterz Skyer ville formorke alle deres Udsigter; Arbeide kan næsten aldeles ikke
erholdesz eller, om man ogsaa faaer noget, vil Arbeidslonnen være meget lav, saa
man nmulig kan tjene det fornødne Livsophold. Denne Afvexling i Arbeidsklassens
Kaar bevirkes ved Uftadighed i Handel, Pengekriser, nationale Rystelser, Krig, Mis-
væxt, Uregelmcessigheden i Fodemidlernes Priis, Sygdomme-og,andre Aarsager. Alt
dette rammer meest Arbeidsklassen, fordi de afhænge aldeles af deres daglige Arbeide,
og naar samme indskrænkes eller standser, lider strax Arbeideren deraf. Alle ere nødte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
