Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278
kaldte Christne finde vi, at de meest glim-
rende Vobler eller værdløfe Systemer have
indtaget Christi rene Læres Plads. En
falsk Philosophies Grundsætninger, som
indførtes i Kirkens tidligste Dage, have
frembragt forskjellige Frugter i de forsijel-
lige Secter. Enhver af dem kan have en
Deel af Sandheden; men den er saaind-
hyllet af Vildfarelse og Løgn, at den taber
aldeles sin Kraft til at frelse.
Saaledes har den catholske Kirke,
uagtet den foregiver at have apostolist Myn-
dighed, i Aarhundreder søgt at faae afgjort
det store Stridssvorgsmaal om Jomfru
Marias ubesinittede Undfangelse. Havde
den derimod været i Besiddelse af Guds
inspirecede Præstedømme, vilde den kunde
have afgjort dette i ligesaa mange Minu-
ter, som der er medgaaet Aarhundreder for
den, men isMangel af dette Præstedomme
har dens Skriftlaerde maattet gjennemsoge
,,Kirkefcedrenes« Traditionen for at faae
Myndighed til at forøge eller forandre deres
Troesartikler. Følgen heraf er, at de troe
paa saadanne Bobler som Pønitense, Co-
libat (de eatholske Prasters ugiste Stand,
paabudt ved «Love), Aflad, Bønner til
Helgener, Barnedaab, osv.
Den protestantiske Kirke synes at være
ude af Stand til at bestemme, hvad dens
Medlemmer skulle troe; thi endog Nogle
af dens Theologer forsvare Lærdomspunkter
vedkommende Sacramenterne, som Andre
erklære for Papisteri3 og Nogle fremkomme
med saadanne Bemærkninger om Vibelens
Jnfpiration, som Andre ansee for lige-
frem Vantro. Men desuagtet har Kirken
ingen Fnldmagt til at udstode dem, fordil
Ingen kan afgjøre med Myndighed og
Bestemthed , hvad Kirkens virkelige
Lærdom er i det omtvistede Punkt.
De mindre Seeter ere endog vcerre i
denne Henseende, fordi de have mindre
Indflydelse og ere ikke saa godt organi-
ferede. Heraf see vi, at de forskjellige af-
Bobler.
vegne Samfund i Virkeligheden ikke tilbede
den eneste, sande Gud, men derimod
Bobler, som de selv have lavet sig.
Og da et Folks Religion for en stor
Deel er Kilden til deres Politik, saa have
Christendommens religieuse Bobler frem-
bragt andre i politisk Henseende, som ere
ligesaa modstridende mod Sandhed og Ret-
færdighed som hine. De falske, politiske
Systemer have hævet Nogle til Overdaa-
dighed og Magt, og givet dem Rettighed
til at leve paa Millioner af deres Under-
givnes Bekostning, medens de lavere Klas-
sers Slid og- Slceb .paa langt ncer ikke
blive belonnet efter Fortjeneste-, hvilket nø-
der dem til hele deres Levetid at kjæmpe
mod Nød og Elendighed, indtil Graven
skjenker dem et venligt Asyl. Hvis-derimod
Arbeidsklassen blev forholdsmcessigt lønnet
for sit Arbeide, vilde man erfare, at Sam-
fundet i den havde een af sine hæderligste
og sikkreste Villen
Denne Forvenden af Religionens og
Regjeringsordenens sande Prineiper i Aar-
hnndredernes Løb har havt den samme
Virkning paa Menneskeslægten og enkelte
Jndivider, som paa de forskjellige Sam-
fund; thi Alle have de Bobler, som de
løbe efter, hvilket hindrer dem fra at søge
det, som er af større Gavn for dem. Tag
Soldaten f. Ex. Han vover undertiden
sit Liv for hvad han veed er en daarlig
Sag, blot for at naae den glindsende,
men tomme Boble, Berømmelse. Fjernt
henne i et usundt Clima, kjceinpendemaas
skee mod eet eller andet vildt Folkeslag og
frarøvende dem deres Hjem og deres For-
nødenheder for Livets Ophold, eller i et
Naboland bidragende Sit til at trcede Fol-
kets Rettigheder under Fødder, strider han
for sin Boble, selv om han skal vade gjen-
nem Blod for den, ligesom den vildfarende
Vandrer følger en Lygtemand. Ogsaa
Geistligheden finde vi i altfor mange Til-
fælde tragtende alene efter Bobler. Uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
