Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300
hvilket tilsidst aldeles forandrede For-
men af Kirkens Ordinantser. Det vilde
være umuligt i en saa kort Skizze, som
denne, at bestride de forskjellige For-
andringer eftersom de fandt Sted, end-
skjøndt nogle faa tilfældigviis kunne blive
omtalte.
J det andet Aarhundrede opstod en
Seet, kaldet »Asketer,« som lærte, at det
ikke var dem tilladt at nyde Viin og Kjød,
at drive Handel og indgaae Ægteskab osv.,
endskjøndt dette ei var andre Christne for-
meent. De trak sig tilbage til øde og
eensomme Steder og førte et strengt Levnet
ved at spæge og pine sit Legeme, og dette
kaldte de at have Samfund med Gud!
Herfra skammer Eremiter, Munke og Non-
ner. Daaben forrettedes med Korses Be-
tegnelse, og Melk og Honning uddeelres
til Communikanterne, medens Faddere bleve
beskikkede til at svare for Catechnmenerne,
som ansaaes værdige til Daabens Ordi-
nantse. Her er Oprindelsen til »Gud-
fædre og Gudmodre.«
Biskopperne i det tredie Aarhundrede
hævede sig til en hoiere Magt og Myn-
dighed, end de tidligere havde havt, og de,
som præsiderede over større Bispedommer,
indtoge en Stilling, der stod i Forhold til
deres Kale Vigtighed. Rom, Antiochien,
Alexandrien og Constantinopel vare af
første Nangz men da Rom var Regjerin-
gens Sæde, kjæmpede densBiskopper ivrigt
for Overherredommet, indtil Constantin
den Store besteg Thronen og annammede
Christendommen i det fjerde Aarhundrede,
og gav dem det, som de saa meget havde
eftertragtet — den høieste Rang og Myn-
dighed. Heras opstod Pavedommet.
Uden Aabenbaringens Lys og over-
ladt til hovmodige, ærgjerrige og stivsindede
Mænds Veiledning og Styrelse sank Fol-
kets hurtig i et Slags Hedenskab, saa at
i Midten af det sjette« Aarhundrede var et-
hvert Princip af den oprindelige Christen-
Det store Frafald.
dom forandret eller fordærvet, kun Navnet
var tilbage, af hvad det engang havde
været. Troen, som inspireeede dens Grund-
læggere, var flygtet. Omvendelse veeg
Pladsen for Pønitense; Begravelsens Daab
for Voxne afløstes af Varnebestænkelsez
Confirmation indførtes med mange unyt-
tige Ceremonier, som Vanen snart gav
Præg af udtrykkelig Befaling; Kirkelovenes
Antal voxedez den hellige Nadvere under-
gik forskjellige Forandringer med Hensyn
til Administrationenz og — som Kronen
paa det Hele — istedetfor et venligt, aar-
vaagent Præstedømme til at lede Folket med
faderlig Omhu, underkuede et hovmodigt
og herskesygt Hierarehi, der traadte deres
helligste Rettigheder under Fødder, og som
herskede over dem med et værre Tyranni
end Legemets, nemlig Sjælens
Saaledes havde den store Fjende, til
hvem Magten ,,gavs.s,« udført ssin Gjer-
ning — Frafaldet var fuldstændigt. Med
deres Kamp, som sogte at sprænge Ty-
ranniets Jernaag, have vi for Nærværende
Intet at gjøre. Vi ville nu betragte dette
Emne fra det philosophiske Standpunkt.
Det er meget almindeligt, at de, som
troe paa Frafaldet, partielt eller universelt,
erklære det for at være en meget sørgelig
Tildragelse. Vind efter Bind er bleven
skrevet af ,,Reformatorerne« om denne
Gjenstand, beklagende i de meest rorende
Udtryk Faldet fra den oprindelige Reen-
heds og Simpelheds Fortrinlighed, og skil-
drende i et skarpt Sprog de Myriader af
Onder, som flode deraf.
Dette er den-naturlige Maade at be-
tragte Sagen paa for dem, der ere ube-
kjendte med Virkningerne af den nniversale
Gjenlosning og Ophøielse af de ædle Aan-
der af alle Tider og Huusholdninger. Men
det er ikkedestomindre en Vildfarelse. Saa-
danne Jndivider kunne ikke indsee, hvorfor
flere Generationer skulde lades uden Guds-
Præstedømme, og i deres frugteslose Be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
