Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Blandinger. 335
Blandinger.
Et stærkt Jordskjoelv har den 11te Juli næsten ganske ødelagt Byen Schemacha
i Kaukasiem Over Hundrede Mennesker ere blevne begravede under Ruinerne af de
sammenstyrtede Bygninger.
J Bordeaux i Frankrig tildrog sig den 6te Juli om Aftenen en skrækkelig
Ulykke. Nogle Minuter for Kl. 5 styrtede Byens store Vandbeholder sammen. Den
Larm, som denne Sammenstyrtning frembragte, var saa uhyre, at man almindelig
troede, at Krudttaarnet i St. Medard var fprunget i Luften. Vandet i Reservoiret,
der næsten var ganske fuldt, udgod sig med en frygtelig Kraft i de omliggende Gader
og rev Alt, endog Børn, Qvinder og Mænd bort med sig. Antallet af Døde og
Saarede er meget betydeligt.
Den Jubel, hvormed Paris, og altsaa hele Frankrig, ’modtog de første Efter-
retninger om Fredsslutningen, er pludselig forftummet, og man begynder nu med mere
Nogternhed at undersøge, hvad der er tabt, og hvad man har vundet. At Lombardiet
har vexlet Hersker, synes man paa Børsen, er kun en ringe Erstatning for, at Frank-
rigs Statsgjeld er bleven yderligere belemret med 500 Millioner, og Besolkningen,
der ikke seer Sagen fra Pengenes Standpunkt, kan endnu ikke gjøre sig fortrolig med,
at Udgydelsen as saameget fransk Blod ikke skulde have fort til Andet, end at Østerrig
dog bliver ved at spille Hovedrollen i Jtalien, og at Hertugen af Modena og Stor-
hertugen as Toscana vende tilbage som dets pligtskyldige Vasaller. Hvad er der blevet
af Keiserens Løfter? Og hvad er det for en Fred, der truer det saakaldte frigjorte
Jtalien med nye og uendelige Forviklinger? —- saaledes spørger man sig selv, og at
man ikke lader det blive ved Spørgsmaal alene, derom vidner en heel Mængde mystiske
Nygter om mangfoldige Arrestationer, om at Keiserens Proclamationer paa Gade-
hjoruerne ere blevne nedtagne og sønderrevne, og om voldsomme Scener og Slags-
maal, der ere forefaldne paa offentlige Steder mellem Jtalienere og Fransi11iænd. Den
engelske Presse, der hidtil stadig har udtalt sin Sympathi for Napoleon den Tredie,
taler nu om Lumpenhed og Forraderi.
Hvorledes Victor Emanuel personlig opfatter Fredsflutningen, har man endnu
ingen Efterretning om. Af hans Proilamation ved Indtoget i Milan skulde man
troe, at han var lutter Tilfredshed. »Beboere af Lombardiet! — lyder den — Him-
melen har velsignet vore Vaaben. Ved vor hoihjertede og tappre BundsforvandteKeiser
Napoleons Bistand have vi gaaet fra Seier til Seier og i faa Dage naaet Mineios
Bredder. Idag vender jeg tilbage i Eder Midte for at bringe Eder den lykkelige
Tidende, at Gud har hørt vore Ønsker. En Vaabenstilstand, der efterfulgtes af Freds-
præliminairer, har sikkret Lombardiets Beboere deres Uafhængighed i Overeensstem-
melse med de af dem saa ofte udtalte Ønsker. J ville fra nu af udgjøre med os en
eneste fri Familie. Jeg vil tage Eders Skjebne under min Varetcegt, overbeviist om,
at jeg hos Eder vil finde den Vistand, som et Statsoverhoved behøver, for at skabe
en ny Forvaltning. ·Beboere af Lombardiet, fatter derfor Tillid til Eders Konge; jeg
vil drage Omsorg for, at Lykken i de nye Landsdele, som Himmelen anbetroer min
Regjering, skal komme til at hvile paa et uforgængeligt Grundlag.« — Eet er imidlertid
en officiel Proelamation, et Andet, hvad en Hersker af anden og tredie Rang hem-
melig bærer i sit Hjerte og hverken tør betroe til Munden eller Pennen. Man er
bleven saa vant til at betragte Victor Emanuel og Cavour som fuldkommen Eeti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
