Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356
En mærkværdig Drøm
En mærkværdig Drøm
(Fra »the Miilennial Stak.«)
Følgende Facta have vi fra et Manus
script, som en Mr. Foster, havde taget efter
de angjeldende Søstres Beretning.
Søsterens Fortælling
Mr. og Mrs. Foster, der forliste med
Dampstibet »R0lhsay castle« i August
1831, vare i Aaret 1814 bekjendte med
tre Søstre, der boede i London, og som
hørte til den bedre Classe i Samfundet.
De to af disse Søstre vare meget gudss
frygtige, men den tredie var flygtig og
netop det Modsatte. De vare ikke længere
unge, hvilket gjorde den tredie Søsters
overdrevne Munterhed endnu mere upas-
sende, og bidrog til, at hun lettere følte
sig fornærmet over Bemærkninger des-
angaaende. Hun hadede sine Sostres
Gudsfrygt, og modarbeidede den paa en
meget lav og ondskabsfuld Maade, end-
skjøndt de altid bestrcebte sig for at rette
sig efter hende, for at gjøre Udestaaelsen
mellem dem saa lidt ubehagelig som mulig.
En Nat henimod Slutningen af1814
havde hun været paa Bal, hvorfra hun
kom hjem meget silde, og den næste Mor-
gen ved Frokosten var hun saa aldeles sor-
skjellig fra hvad hun pleiede at være, at
Søstrene frygtede for at hun var meget
syg, eller at en Ulykke var hændet hende,
hvilken dybt angreb hende. Istedetfor sin
uophørlige Pjatten om Enhver, hun havde
truffet, og Alt hvad hun havde seet, og
Alt hvad der var sagt og gjort, sad hun
mørk, taus og aandsfraværende. Skyen
paa hendes Pande var en Blanding af
—Trods og Sorg, og hun syntes at til-
kjendegive en bestemt og fortrædelig Be-
slutning, grundet paa Omstændigheder,
ubehagelige for hende, og det saae ud som
om hun havde sat sig for at følge sin egen
Villie, selv om det skulde bringe hende til
-
den største Sorg og Nod, hellere end at
handle efter hvad hun vidste var Ret, men
hvilket vilde tvinge hende til at bøie sin
Villie under en Andens Magt og Sty-
relse. Da hun Jntet spiste, spurgte hendes
Søster hende, om hun var syg. Hun sva-
rede: ,,Nei.« Hvad er der da paasaerde
med Dig? ,,Jntet.« sDe vare bange for,
at Noget havde tilstødthende. Hun sagde:
»Jeg kan ikke begribe, hvorledes Folk kan
trænge sig ind i Sager, der ikke vedkomme
dem.« Hele Morgenen tilbragte hun alene
paa sit eget Værelse, og om Middagen
fandt den samme Opførsel Sted som om
Morgenen. Hun nød saagodt som Intet,
og talte ikke, uden naar hun svarede paa
en tvcer Maade, ligemeget hvad man spurgte
hende om, og Alt med et Udtryk as For-
knythed, Egensindighed og Mismod, der
hemmede paa en smertelig Maade hendes
Omgivelsers Munterhed. Saaledes har
jsg hørt de vrede Binde hyle og klage, som
om de sørgede over deres eget Ødelæggelses-
værkz og dog hørte de ikke op at blæse og
at rase og at hyle end mere, jo frygte-
ligere og almindeligere Ødelæggelsen blev.
Hun gik silde til Hvile og med en
Mine, som om hun hverken ventede at
finde Lettelse eller Vederqvægelse. Den
næste Morgen korte hun næsten ikke sin Fro-
kost, og syntes at befinde sig i den samme
sortrykte og uhyggelige Tilstand som Da-
gen forud. Een af hendes ømme Søstre
talte atter til hende og sagde: »Anna, Du
er ikke rask; er det dit Hoved, der smerter
Dig?« Hun svarede: »Jeg er rask, og
Jntct smerter mig.« ,,Da maa Du have
Noget paa Hjertet, og vil Du ikke sige os
det? Elske vi Dig ikke? Have vi ikke de
samme jordiske Interesser med Dig, og
kunne vi vel søge noget Andet end dit·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
