Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358
Lys, —— det var i Sandhed et Sted, hvor-
til vor Længsel kunde staae, hvor Kjærlig-
hed kunde boe. Jeg kunde ikke lade være
at udbryde, idet jeg gik videre: Disse ere
visseligen Retfærdighedens, Sandhedens og
Fredens Boliger. Alt var skjønt, lyst og
fuldkomment. Jeg kan ikke forklare, hvad
der manglede, for at jeg kunde ønske at
tilbringe Evigheden paa et saadant Sted,
og dog trykkede selve dets Reenhed mig.
Jeg saae Intet, der huede mig, endskjøndt
Kjærlighed og Velvillie straalede mig imøde
fra hvert Ansigt i hiin lykkelige State.
Jeg følte intet Tiltrækkende, og vandrede
videre ganske alene midt i Mængden, for-
ftemt og bedrøvet. zJeg saae, de gik Alle
een Vei, og jeg fulgte med, undrende mig
over Aarsagen, og tilsidst saae jeg dem
Alle gaae henimod en Bygning, der var
langt større oq smukkere end de øvrige.
Jeg saae dem gaae op af dens massive
Trappe og ind as dens rummelige Portal.
Jeg følte ingenLyst til at gaae med dem,
men saa langt som til Trappen nærmede
jeg mig af Nysgjerrighed. Jeg saae Per-
soner træde ind der, som vare klædtei
alle Nationers Dragter og alle forskjellige
Farver, men de forsvandt indenfor Por-
talen, og derefter saae jeg dem gaae tværs-
sover Hallen, Alle iførte hvide Klæder.
Ak, om jeg kunde beskrive hiin Hal for
Eder! Den var ikke af Krystal —— ikke
af Marmor — ikke af Guld, men af
Lys, reent Lys, stivnet i Former, det
var Maanen nden dens Koldhed, det var
Solen uden dens blendende Straaler; inde
i den var der en Trappe, der førte opad
— Alt var Lys, og jeg faae hvorledes den
—berørtes af deres lette Fødder og hvide
pletfrie Klædebon, som stege op ad den.
Det var i Sandhed et prægtigt Skue, men
det bragte mig til at gyse og vende mig
bort. Jdet jeg vendte mig om, saae jeg
Een staae paa det nederste Trin, der be-
tragtede mig med en saa inderlig Deel-
En mærkværdig Drøm
tagelse og Ømhed, sat jeg uvilkaarlig stand-
sede for at høre, hvad han havde at sige.
Han talte ligesom velklingende Musik og
spurgte mig: ,,Hvorfor vender Du om?
Findes der noget andet ønskeligt Sted end
dette? Er der nogen Glæde i at vandre
paa Mørkets Veie?« Jeg stod taus; han
nødte mig at gaae ind, men jeg hverken
svarede ham eller rørte mig af Stedet.
Pludselig forsvandt han, og en Anden
indtog hans Plads med det samme Blik
og paa den samme Maade. Jeg ønskede
at undgaae ham, men jeg stod som fast-
naglet til Stedet. ,,Er Du kommen saa
langt,« sagde han, ,,og vil Du have gjort
dit Arbeide for Jntetz kast af Dig dine
egne Klæder og ifør Dig det hvide.Ge-
vandt.« Han vedblev at overtale mig,
indtil jeg blev troet og vred og sagde:
,,Jeg vil ikke gaae ind; jeg lider ikke
Eders Gevandt, og jeg føler mig trykket
af Eders Hvidhed.« Han sukkede, og var
borte. Mange af de Forbigaaende saae
paa mig med en Blanding af Medliden-
hed og Venlighed og nødte mig at gaae
med dem og tilbød mig en Haandshjcelp
op ad Trappen; men jeg afslog deres
Hjælp og blev staaende melankolsk og for-
trykt. Tilsidst kom et ungt, lyst Sende-
bud, der var ftationeret paa Trappen, hen
til mig og bød mig komme ind med en
Stemme og et Udtryk, som jeg ikke kunde
modstaae: ,,Vend ikke om,« sagde han,
»hvor kan Du vel gaae hen ? Tov ikke,
thi hvorfor skulde Du trætte Dig selv til
ingen Nytte? Træd her ind og smag Lyk-
salighed. Gaae ikke Alle ind her, og bli-
vek Nogen afviist? Gaae ikke alle Stam-
mer og alle Farver ind i hiin Hal, og
blive de ikke Alle toede, omkloedte og ve-
derqvægede3« Han rakte mingaandem
og jeg gik ind i Hallen med ham. Her
blev jeg bestænket med reent Vand, et reent,
hvidtGevandt blev hængt over mine Skul-
dre, og —- jeg vidste ei hvorledes ——— jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
