Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82 Gnddommelig Myndighed
valgch rster, og Jeg vidstedet ikke « (8 4)
Paa den anden Side see vi ogsaa as
Skriften, ak der i fordums Dage gaves
visse Mænd Myndighed til at bestikke Re-
genter over Folket,’ som for Exempel Sa-
mnel og andre af Propheterne.
Vi paastaae derfor, at Præstedommet
er »Fuldmagt til at handle i den Almcegs
tiges Navn og i den AlmægtigesStedz«
eller med andre Ord, det er M yndig-
hed, meddeeltMennesket af Gud til at
tale og handle i hans Navn. Hvorvidt
dette stemmer overeens med Guds Handle-
maade kunne vi see ved at henvise til Bi-
belen, hvor den omtaler hans Handlemaade
mod Menneskenes Børn i fordums Tid;
thi alene ved analogiske Slutninger og
og Kjendsgjerninger, fremsatte i Fortidens
Historie, kunne vi komme til noget afgjo-
rende Resultat.
Af 1 Mose Bog 14, 18—20 see vi,
at Melchisedek havde Myndighed til atvel-
signe Abraham; han kaldes tillige den
høieste Guds Præst; og Paulus, idet han
taler oni den samme Person (Hebr. 5,6.),
siger, at der var en Orden eller Grad af
Præstedommet opkaldt efter ham , efter
hvilken Orden ogsaa Christus var en Yp-
perstepræst. Og at Gud virkelig anerkjendte
disse Mænds Myndighed, kan tydelig sees
af, at han bifaldt deres Handlinger.
Moses grundlagde ifolge Guds Befa-
ling en anden Orden af Præster — de
Aroniske eller Levitiske — hvilke forrettede
for og stod i umiddelbar Berorelse med
Massen af Folket. At denne Orden ogsaa
var særskilt og afsondret fra Folket, sees
af de jodiske Propheters Historie.
Der er et mærkværdigt Tilfælde be-
rettet om en Nation af Joder, der blev
frelst fra Ødelæggelse; og et Naad, som
dengang gaves, viser, at Gud ærer de
Mand, han udncevner til at være hans
Tjenere. Vi see, at Kongen og alt Folket
havde samlet sig sammen for at anraabe
« mod deres Fjender
Herren om at hjælpe dem og beskytte dem
Cfster at være blevne
opmuntrede af Jehasiel, raabte Kong Jo-
saphat: »Troer paa Herren, Eders Gud,
saa skulleJ bliveforsikkredez troer paa hans
Prophetcr, saa skulleJ faae Lykke « (2
Kron. 20, 20.) J de jodiske Propheters
Historie ere disse Ord overalt stadfæstede;
thi aldrig har et Folk blomstret mere, l end
naar det iagttog dette Raad, og aldrig var
et Folk faa forbandet, som naar det satte
sig op imod denne Myndighed, og det med
Rette, thi Gud sagde Jodefolket allerede i
Mose Dage, at han agtede at gjore dem
til en Nation af Konger og Præster, at
de skulde blive Hovedet og ikke Halen af
Nationerne, og at de skulde blive et konge-
ligt Præstedom.
Denne guddommelige Fuldmagtfand-
tes ogsaa i den christne Uddeling. Chri-
stus og Apostlerne ansaae den for ligesaa
nødvendig som Propheterne for dem. Chri-
stus taler om den, som Noget, der til-
deles Menneskene — ikke at de kunne
tage det efter eget Tykke. Jdet han taler
til Aposllerne, siger han: «J have ikke ud-
valgt mig, men jeg hader udvalgt Eder,«
osv. I Matth. 10, 1. underrettes vi om,
at han gav Apostlerne Fuldmagt, og i
Matth. 28, 19 og 20 finde vi, at et
Hverv gaves dem, at »gaae og lære alle
Folk,« (Nationer) osv. Afdisfe og mange
lignende Skriftsteder see vi, at den gud-
dommelige Kaldelse var den samme, og at
den eneste Forskjel mellem Apostlernes og
de gamle Propheters Administration var,
at de prasiderende Propheter havde Myn-
dighed til at salve og indsætte Konger,
hvilket Apostlerne ikke gjorde. Dette havde
sin Grund i den Kjendsgjerning, at Christi
Tilhængere dengang ikke existerede som no-
get særskilt Folk, og som Følge deraf al-
drig tillod sig at udøve nogen Myndighed
over Nattonernes Authoriteter. Da Chri-
stus forlod dem efter at have fuldkommet «
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
