- Project Runeberg -  Skandinaviens Stjerne / 9. Aarg. 1859-1860 /
87

(1851-1956)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Mormonernes Tog i Ørkenen

Grav. Det var haardt for dem i en saa-
dan Haft at nedlagge deres Kjaeres Lev-
ninger Under den bolgende Prairies Gam-
svoer, og lade dem efter sig der til For-
glemmelse, udsatte for den kolde Regn,
uden noget Mærke, hvorefter de kunde
gjenfindes. De havde ingen Gravstene,
ei heller kunde de finde nogen Kampesteen

til at danne en Steendynge af til et Mos-

nument. Saa at, naar de havde fyldt
Graven op, bedet en passende Bon og
prøvet at synge en haabopvcekkende Psalme,
var deres sidste Arbeide at udfoge Land-
tnaerker, eller tilkalde Landmaaleren for at
hjcelpe dem at bestemme Stedets Belig-
genhed, formedelst Dalenes Veininger og
Flodernes Viukler, saa at de i Fremtiden
skulde kunne erindre og gjenkjende det.
Navnet paa den elskede Person, hans Al-
der, Dødsdag og de optagne Markker bleve
alle nedforte i en Bog med Omhu. Hans
Afdeling var da færdig til at drage videre.
Saadanne Grave ndnnrrke Mortnonernes
Marschlinie de forste Aar af deres Tog—
nedstaaende Milestene for udmattede Efter-
nolere i Bagtroppen.

Strenge taget var Antallet af de Mor-
moner, som døde af Hunger, ikke saa stort,
som man skulde antage. Mangel paa Li-
vets Fornodenheder bevirkede Sygdom, og
Mange segnede af Udmattelse og Afkrcef-
telse, hvilket under andre Omstændigheder
ikke vilde have havt meget at betyde. Men
kun de døde strax deraf, som tilfældigviis
befandt sig paa Steder, hvor en velgjø-
rende Broderhaand ikke kunde naae dem.
Blandt de Øvrige kjendte man ikke Noget
til Overflødighed, saalænge der fandtes
nogen Hungrig at mcette. Hvis kun en
Deel af en Gruppe var forsynet med Pro-
viant, var Følgen den, at Allesammen
levede paa halve eller fjerdedeels Rationer,
eftersom Forraadet var stort til iblandt dem,
og dette gjorde de med en saadan Vend-



87

villighed og Uegennyttighed, at de ikke,
førend een eller anden Krisis udkrervede al
deres Styrke, mærkede at deres Helbred leed
og at deres legemlige Kræfter aftoge.
Unge, raske Mcend overlode deres Fode-
midler og Beskyttelsescnidler, som de selv
havde forskaffet sig, til de Gamle og Hjælpe-
løse, og gik derpaa tilbage til forskjellige
Egne af de nærmeste Stater, fornemmelig
Missouri og Jotva, hvor de ikke gjen-
kjendtes, og toge der Arbeide for at til-
veiebringe Mere, og Andre bleve sendte
dertil for at tilbytte sig Meel, Hvede eller
Mais for deres Borde, Sengesteder, osv.,
og andre lignende Rester af deres Eien-
dele, som nogle Faa endnu havde tilbage.
Med broderlig Omhn udlagde atter
Andre store Marker i Vildnisset og saaede
idem det Korn, de havde opbevaret til
deres egen Fornødenhed, paa det der kunde
blive en Host for dem, der fulgte bagefter.
To af disse i Sac og Fox Country og
endnu længere (Garden Grove og Mount
Pisgah) indesluttede indenfor deres Hegn
omtrent to engl. Mile hver; omhygge-
ligt tilsaaede, med en lille Landsby af ret
beqvemme Blokhuse i Nærheden af begge.
J alt dette fandt Pionererne en rige-
lig Erstatning i Bevidstheden om, atderes

egen Lidelse vilde befrie deres Venner
hjemme for lignende; men Foraarets

Komme bragte dem en Skuffelse. Førend
det varme Veir havde gjort Jorden tor nok
til at kunne reise med Lethed, indhentedes
de af Sendebudde fra Nauvoo, betagne af
Frygt, hvilke gave overdrevne Beretninger
om nye Voldsgjerninger og anraabte Le-
derne at vende hurtig tilbage til Staden
for at staae dem bi med Raad og Daad.
Fjenden havde kun ventet indtil Emigran-
terne formodedes at veere komne for langt
paa Veien til at vende tilbage og kjæmpe
mod dem , og da fornyede de deres
Angreb.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:02:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skanstjern/9/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free