Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
Love for Ægteskab.
Love for Ægteskab og Menneskeslægtens Formerelsr.
(,,Tlie Key to Tlieology,« 17de Capitel.) -
Livets store Videnskab bestaaer i Kund-
skab om os selv, Lovene for vor Tilværelse,
vort Forhold til hverandre, saavel som til
de Ting og Væsener, der omgive os, om
vore Forfædre, vore Efterkonimere, Tiden,
Evigheden, vor himmelske Fader og Universet.
At forstaae disse Love og at rette vore
Handlinger efter dem, er Fornuftvæsenernes
høieste Pligt. De skulde derfor være Gjen-
standen for vor grundigste Betragtning.
Denne Videnskab indbefatter Viis-
dommens Kilde, Livets Vald, et Hav as
Kundskab, og ubegrændset Lys, Sandhed
og Kjærlighed Den gjennemskuet det Dybe,
hæver sig op til det Høie og omfatter hele
Evigheden. Den fører til Ophøielse, Her-
lighed, Udødelighed og til evigt Liv, Lys,
Reenhed og Samfund med beslægtede Aander.
For at see Mennesket i hans sande
Lys, maae vi saa at sige glemme, at Dø-
den lurer paa hans Sti; vi maae i ham
see et evigt, udødeligt Væsen, bestaaende
af Aand, Kjød og Been, med alle de
aandelige og physiske Organer og alle de
Tilbøieligheder og Sympathier, som cha-
rakterisere ham idenne Verden; eller rettere,
- alle hans naturlige Tilbøieligheder og Sym-
pathier blive rensede, ophøiede og uendeligt
udviklede-
Lad ham, der tragter efter celeftial
Herlighed, et Øieblik forglemme den lave
Sphære i hans nuværende Prøvestand, og
beftrabe sig for at see sig selv i Evighedens
Lys, i de hoiere Sphærer af hans fremad-
skridende Tilværelse hiinsides Graven, ——
som en reen Aand, fri for Synd og Sn1itte,
uddannet i Himmelens Skole ved Iagt-
tagelse, Erfaring og Omgang med den
høieste Klasse af Fornuftvæsener i Aar-
tusinder, iførtudødeligt Kjød, med den evige
Ungdoms fulde Kraft, Fristhed og Skjøn-
hed, fri for Smerte, Sygdom, Død og
Tidens fortærende Tand, stuende tilbage
paa de sorlængst forsvundne Aar, ihukom-
mende sit tidligere Ophold i Jordelivets
Sorger og Smerter, sin Vandring gjen-
nem Dødens mørke Skyggedal og sit Op-
hold i Aandeverdenen, ligesom vi nu be-
tragte en flygtig Drøm eller en Nats Søvn,
fra hvilken vi ere opvaagnede, forfristede
og styrkede til atter at tage fat paa Livets
Virkeligheden
Lader os et Øieblik forestille os et
saadant Væsen, ifort de sinefte, rene, hvide
Linklceder, smykket med Guld og Ædel-
stene, med et Aasyn, straalende af him-
melsk Lys, Forstand og szærlighed, hvis
Barm svulmer ved Bevidstheden om de
Uskyldiges uindskrænkede Tillid, som boe i
Palladset af Guld og Ædelstenez badende
sig i Livsens Vandes krystalllare Voverz
spadserende eller siddende under Edens evig-
grønne Lovsale og styggefulde Træer; ind-
aandende de rene Luftninger, som tilviste
ham den duftende Vellugt fra Paradisets
Blomsterbede, eller i Selskab med de utal-
lige Myriader af Himmelens Adelige at
istemme Lov- og Tilbedelsessange for den
store Ophavsmand til alt Godt, eller slaae
Udødelighedens Lyre til eelestiale Melodier,
eller med himmelsk Ynde bevæge sig i
Dands efter den henrivende Musik af tu-
sinde Justrumenter, eller blande sig ide
skjønne huuslige Kredse af de glade Tu-
sinder, besjælet af den samme Aand, og
omgaaes dem i Enighed og Harmoni, som
om eet Hjerte, een Tanke og een Følelse
er Drivefjeeder i det Hele.
O, J, som attraae celestial Herlighed!
Vilde Eders Glæde være fuldkommen i
Evighedens uendelige Aarrække, uden at
knytte de Forbindelser og Slægtskabsbaand,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
