Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oldtidsminder i Utah.
Folk, der lignede Mormonerne derin, at de
vare hvide og havde Huse, Avlsgaarde og
Qvæg. J mange Aar fortsatte de Hvide
Kampen, men maatte lidt efter lidt vige
Pladsen for deres Fjender3 de anførtes af
en stor Kriger — en meget viis og stand-
haftig Mand. Tilsidst døde han og blev
167
begravet i Nærheden af en Sø af fine
dybt nedbøiede Kampfæller, der opreiste en
stor Steendynge over hans Levninger.
Efter hans Bortgang trak hans Venner
sig modfaldne tilbage, og overlode deres
Eiendomme og deres Hjem til Fjenden.
Mormonernes Tog i Ørkenen efter deres Uddrivelfe
fra Nanvoo.
En historist Slildring af Oberst Thomas L. Kane, forelæst i det historiske
Samfund i Pennsylvanien den 26de Marts 1850.
(Oversat sra Engelst.)
(Fortsat fra Pag. 143.)
Dette Forlangende kunde neppe være
kommet paa en mere ubeleilig Tid. De
Unge og dem, man bedst kunde have
undværet, vare dengang fraværende fra
Hovedtroppen, enten med Pioneer-Com-
pagnierne, der vare dragne forud, eller-—
fortiende deres Troesbekjendelse — havde
begivet sig til de nordvestlige Settlementer
for at søge Arbeide og skaffe sig Noget at
leve af indtil den Tid, Emigrationen kunde
finde Sted. Batallionen maatte derfor
rerruteres af Familieforsorgere og Saa-
danne, hvis Nærværelse man meest trængte til.
Der var ogsaa Nogle, der ikte kunde
tænke paa denne Opfordring, uden deres
Følelser oprørtes. De vare to Gange
blevne overtalte af Stats-Authoriteterne i
Jllinois og Missouri til at overlevete deres
Vaaben ved at appellere til deres patrios
tisie Følelser, hvorpaa de vare blevne over-
ladte til deres Fjenders Ondstab. Og nuA
bleve de midt i Jndianernes Land opfor-?
drede til at lade over 500 af deres bedste
Mænd begive sig paa en Feltmarsch paa
Tusinder as Mile til Californien, uden
noget Haab om at vende tilbage, førend
efter hiint Lands Erobring. Kunde de
vel betragte et saadant Foretagende med
gunstige Øine?
Men Fædrelandskjærligheden seirede.
Unionen havde aldrig forurettet dem. »J
skal faae Eders Batallion strax, selv om
den skal bestaae af lutter Ældster,« sagde
Een, som selv var en præfiderendeÆldste.
En stor Folkeforsamling mødte i Raad,
nogle offentlige Taler holdtes i de længst
bortliggende Leire, et amerikansk Flag, som
droges ud af Pakhuset, hvori dehavde op-
stablet deres frelste Eiendele, blev heiset
paa Toppen af et Mastetræ, og — inden
tre Dage vare Tropperne indførte, mon-
strede, organiserede og marschsærdige.
Der lagdes ingen overdreven Folsom-
hed for Dagen, da de toge Farvel. Efter-
middagen forud bestemtes til et Afskedsbal,
og en muntrere Dands har jeg aldrig seet,
uagtet Selskabet ei nød Forfrisininger og
deres Balsal var af det meest ukunstlede
Slags. Det var Skik og Brug hos dem,
at naar de større Leire hvilede nogle Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
