Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tale —af Ældste
Orsou Pratts 181
Manaseript, Andre paa hiint, Nogle for- f anbefalede som det sande Guds Ord ved
kastede eet, og Andre et andet, og mangef
Tradition, der var aabenbar tilstrækkelig
af Kirkefcedrene i det andet og tredie Aar- j til at begrunde Tro; thi Kirken havde
hundrede vare aldeles ude af Stand til ats
afgjøre, hvilke Manuseripter vare ucegte,;
og hvilke de skulde annamme som guddom-"S
melige. Mumford taler saaledes om denne s
Gjenstand: F
»’Dersorn I blot henvende Eder tilf
Kirkens Traditiou for de første fire hun-I
drede Aar, da husk vaa, at Kirkeforsamss
lingen i Carthago, der afholdtes strax efter
dette Tidsrum, anerkjendte deres Forfæer
gamle Tradition, hvilken de ansaae som
tilstrækkelig til at bestemme vor Kanorn
De, som levede saa kort efter hine forste
fire Aarhundreder, kjendte langt bedre den
paa hiin Tid meest udbredte Tradition,
end vi, der leve tolv hundrede Aar senere.
Sandter der, (da Intet var afgjort før
den Tid) at private Lærde toge sig Frihed
til at følge, hvad de ansaae for at være
det Sandeste; og ligesom J finde dem af-
vigende fra vor Kanon, Nogle i sommez
-Boger, Andre i andre, saaledes ville Jl
finde dem afvigende fra hverandre, ogf
tillige afvigende fra Eder-« (n1enende den
protestantifke Kanom ,,thi i hine første fire
Aarhundreder udelukkede Melitus og Na-
zianzen Esters Bog, hvilken J tilføie.
Origenes tvivler om Epistlen til de Ebræer,
om St. Petri anden, ogom St. Johan-
nis første og anden Epistel. St. Chprian
og Nazianzen udelader Apokalhpsen eller
Aabenbaringen af deres Kan-m- Ensebius
tvivler om den.«
Et andetSted siger Mumsord: ,,Alle
de hellige Fædre vare altid enige i, at
saadanne Bøger upaatvivleligen vare Guds
Ord, som oiensynligen havde tilstrækkelig
Tradition at støtte sig paa. JhineFadres
Dage, hvilke saaledes afvege fra hverandre,
blev det ikke ved noget ufeilbarligt Middel
kundgjort Alle, at de Bøger, der vare
Gjenstand for deres Meningsforstjel, vare
endnu ikke undersogt og afgjort om Tra-
ditivnen klart nok viste, at saadanne og
saadanne Boger vare det sande Guds Ord.
Men i St. Aurelius Augustinus’·Dage
undersøgte den tredie Kirkeforsamling i Car-
thago i Aaret 397, hvor tilstrækkelig eller
utilstrcekkelig Kirkens Tradition var, der
anvefalede hine «’oger som hellig Skrift,
ocn hvilke der herskede saa megen Tvivl
og modsatte Meninger. De fandt alle de
Boger,. som indeholdes i vor Kanon, af
hvilke J regne saa mange at være apoerhs
phiske, at have været anbefalede ved Tra-
dition» der var tilstrækkelig til ar grunde
Troen paa. Derfor erklærede de alle Bo- ,
gerne i vor Kanon for kanonisie. »Fordi,«
sige de, »vi hade lært af vore Fædre, at
hine Bøger vare til at læse i Kirken.«
Pave Junoeent den Første, sorn levede i
Aaret -ill"2, svarede, da han var bleven
anmodet af Exuperius, Biskoppen i Ton-
louse, om at erklære for ham, hvilke Bø-
ger vare kanoniske, at han, efter at have
’undersogt hvad tilstrækkelig Tradition frem-
viste, fastsætter i Enden af sin Epistel
7de Capitel, hvilke Bogen der indvefattes
i de hellige Skrifters Kanon, nemlig de
selvsamrne, som vi nu have i vor Kornva-
og endfkjondt han forkaster mange
andre Bøger, saa forkaster han
dog ikke een af disse.« See Mum-
fords Oriestjan ak guestions 3die Afsnit,
§§ 4 og 12.
Paven i Rom kaldte disse stridende
Personer sammen i Egenskab af et Kirke-
raad, og de sadde li Dom over forskjellige
Manuseripter, der sagdes at vcere guddom-
melige. Hiint stridende og kjcevlende Raad
bestemte, at et vist Antal Bøger skulde an-
tages som guddommelige, og skulde ud-
gjore den sande Kanon af hellig Skrift,
og at ingen andre Bøger skulde tilfoiM
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
