Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
rummelig Gade ellerPassage mellem dem.
Teltene vare ogsaa opreiste i Rader med
Mellemrum mellem Vognene.
dreves sammen i hoit omgjardede Pladse
paa Ydersidem Det Indvendige af Fin-
kanten var tom, for at give tilstrækkelig
frist Luft, og da Gaderne tildaekkedes for-
vven med Lovvoerk og holdtes samvittig-
hedsfuldt rene, dannedes der skyggefulde
Alleer. Dette var Stedet, hvor de til-
srisknende Syge kunde røre sig lidt, var
Bornenes Tumleplads og Alles Aften-
promenade. «
Fra først af Leiren opsloges vare alle
dens Beboere bestandig nyttigt sysselsatte.
Mange af dem vare dygtige Haandværkere,
der kun syntes sat behove en Dags saa-
kaldet Hvile for strax at være beskjæftigede
ved Essen, Bæven eller Dreierbaenken med
Forfærdigelsen af et eller andet nyttigt
Stykke Arbeide. En mormonsk Bøsse-
mager er Opfinderen af de fortræffelige
Repeti—tions-Risler, der lades ved-Udtræk
istedetfor Cylindere; og eet af de smukkest
forarbeidede·Skydevaaben, ieg nogensinde
har seet, var af dette Slags; den var
smedet af gammelt Skrabjern og indlagt
med Solv af et Par Halvdollars Stykker
under den varme Juli Sols brændende
Straaler paa et Sted, hvor Græssets
Middelhoide naaede over Arbeiderens Skul-
dre. Jeg har seet en Skoslikker, efter at
hans Selskab havde gjort Holdt, lobelangs
Flodbredden i Skumringen og søge efter
en Steen, hvorpaa han kunde hamre sit
Læder, for at faae en Skosaale færdig ved
Leirildenz og jeg har havt et Stykke Klæde,
til hvilket Ulden blev klippet, tørret, span-
det og vcrvet paa en tre hundrede Miles
Reise. -
Deres interessanteste Beskjæstigelser vare
imidlertid dem, som deres eiendommelige
Omstændigheder og Forhold fremkaldte.
Det var ikke saa sjeldent, at Authorite-
terne havde nogle eurieuse Affairer at af-
Qvaeget .
Morinsonerness Tag i Ørkenen-
gjøre med de»»rastlose Indianere, medens
paa tsamntxe Tid deres ntrolige Arbeide og
Ansvarligheden for deres langsomt bevæ-
gende Skarers Opførsel og Omsorgen for
deres hundrede forsultne Statler væltede
ind paa, dem. De havde gode Mænd,
som de kaldte Bistopper,· hvis specielle
Pligt var at see til de meest Lidenoe, og
de vare paa Færde Nat og Dag for at
udglatte enhver Prøve.
Paa denne Tid, det vil sige omtrent
to Maaneder for Morinonernes endelige
Uddrivelse fra Nauvoo, var der paa en-
Veilcengde af 300 Mile mellem denne
Stad og vor Leir ved Papillon Floden,
allerede over to tusinde Emigrationsvogne,
foruden en stor Mængde af alle mulige
Slags Kjoretoier, som alene Noden kunde
opfinde ——— fra den uhaandteerlige, tunge
Kakke, der humpede fremad med sin syge
Kudsk, som sad under sit over Karren ud-
spændte Sengetæppe, indtil den brostfaeldige
tohjulede Trille, der maaskee blev trukken
af en lille udtaret Qvie med et Seletoi,
kun betegnet paa at trætte een eller anden
let Byrde, som for Exempel et Barn, en
Pose Meel eller et Bundt Gangklædereller·
Sengklæder.
Nogle af dem vare i Rod formedelst
Tab, de havde lidt paa Veien-. Et frem-
trædende Charakteertrcek hos Mormonerne
var deres Venlighed mod deres Kreaturer
og fornemmelig mod deres Trækdyr. Disse
fik ogsaa deres Deel af Sabbaten, naar
den indtraf, og jeg troer, de vilde have
fulgt de gamle Carthageres Exempel og
·vasket dem med gammel Viin, om de havde
havt nogen. I den stærke Solhede, Dy-
rene maatte arbeide under, segnede de ofte
om. Undertiden lob de ogsaa bort om
Natten eller sank ned i Moeadser, eller,
hvilket oftere hændte, bleve ftjaalne afJn-
dianerne, der afsatte dem til de hvide
Hestetyve paa Grændserne Men Største- "
delen af disse Ørkenen-3- Pilegrimebestod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
