Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mormonernes Tog i Ørkenen
temmelig stærkt, saae den just ikke meget
indbydende ud for Oxerne, hvorfor man
samlede dem i smaa Hobe paa Bredden,
og drev dem fremad indtil de tabte deres
Fodfæste. Dersom de vendte Hovederne
om for at komme tilbage, mødte de en
hujende og skrigende Hobs forenede Mod-
stand. Den ugjestsrie Behandling, som
blev de bageste Oxer tildeel af de Hos-
staaende, nødte dem tilsidst til at vade ud
i Floden, hvorved de forreste hindredes i
at faae deres Ønske opfyldt, indtil de til-
sidst begyndte at drive nedad med Strom-
men. J dette tritiske Øieblik lykkedes det
gjerne en usorsærdet Knos paa Ryggen af
een af de sorreste Oxer at faae ham til
at kjæmpe imod Strømmen, hvorpaa hele
Flokken villigt fulgte efter og naaede lykkeligt
» den modsatte Bred. Det ansaaes som Æres-
«poster at være Drivere af disse svømmende
Caravaner, og undertiden, naar gjenta-
gende Uheld opmuntrede Driverne til Kappe-
lyst, har jeg seet dem svinge sig fra Ryg
til Ryg paa disse kjæmpende Uhyrer eller
svømme mellem deres sparkende Hove, og
derved lægge en Smidighed og Usorfoerdet-
’hed for Dagen, der kunde have maalt sig
med en Tyrefegters paa Madrids Arena.
Men uagtet jeg Time efter Time var
Øienvidne til denne Spads paa Flod-
bredden, hørte jeg dog aldrig en Eed eller
nogen Trætte, eller mærkede, at det gav
Anledning til det mindste Tegn paa Uvillie
eller onde Følelsen
Efter at den sørgelige Order var given
at gjøre Holdt og at gjøre Forberedelser
sor Vinteren, blev det en Hovedbeskjcefti-
gelse at samle Ho; og ved hvert Daggry
kunde man see hele Brigader afSlætmænd
begive sig til deres bestemte Enge, og der
·«srembød sig et smukkere Syn end et Ind-
hug af Cavaleri, naar de sloge løs med
deres talrige Leer. Forud bestod den van-
skeligste, daglige Beskjæftigelse i at bevogte
»Qvæget, hvilket var Mormonernes eneste
219
Rigdom, og som blev dem kjærere og kjæ-
rere jo mere deres Nomadeliv udviklede
sig. En Leir kunde aldrig opslaae sine
Telte paa et Sted, uden at Græsset rundt
omkring den snart blev afædt eller nedtraadt,
og det var derfor et stadigt Arbeide at
drive Ovæget til det nærmeste Sted, hvor
det endnu var friskt og kraftigt. Under-
tiden var det nødvendigt at drive Kreatu-
rerne til fjerne Græsgange, hvor Voslerne
pleiede bede. Ruudt disse var man sikker
paa at træffe omstreisende Bander af tyv-
agtige Jndianere, hvorfor enhver Drist
blev bevogtet as Mænd og Drenge tilhest,
hvilke lærte at stole paa sig selv og at
blive behjertede, naar de vare paa Natte-
vagt mellem disse eensomme Høie alene.
Men i Almindelighed blev Qvaget drevet
ud af Leiren i tusindviis ved Daggry og
bragt tilbage om Aftenen for at’blive ind-
spærret i den store Corral, hvor Stude,
Oxer og Køer, samt Heste, Muuldyr, Sviin,
Kalve, Faar og Mennesker i Fællesskab
kunde see paa de røde, gnittrende Vagtilde
med Følelsen af, at de vare sikkrede mod
Angreb baade as Jndianerne og de hylende
Prairieulve ved Nattetid.
Da de skulde begynde at bygge deres
Vinterhuse, toge Mormonerne sat paa
Tommerhaandværket og udførte forbausende
Arbeider i denne Retning. De fremtraadte
ikke som fornemme Gentlemen eller som
uovede Læredrenge, der kunde tjene som
Emner til nye Udgaver af Robinson Cruso.
Det var en Lyst at see, med hvilken Be-
redvillighed de udsørte denne nye Gjer-
ning. Nogle af dem — jeg troer de tid-
ligere havde været Skibstømrere, Hjul·
magere eller Baadbyggere — brugte deres
Oxe med den største Grad af Fæ«rdighed,
og En af dem kunde fælde et Træ, af-
skalle Vaklen, kløve Stammen, lave Pæle,
Bjælker, Planker, Spær, Lægter, kortsagt
næsten Alt, hvad der hørte til denne Haand-
tering.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
