Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Morinonernes Tog i Ørkenen 231
Faa, som kunde holde sig oppe, gik omkring
mellem Teltene og Vognene med Mad og
Drikke til de Lidende. En Tid kunde de
ikke hurtigt nok faae opkastet Grave for
de Døde; og man kunde see Mødre sidde
i de aabne Telte og viste Fluerne bort fra
deres døde Børns Ansigter endog efter at
Forraadnelse var indtraadt.
J vor egen Leir saae det i en Deel
af August og September galt nok ud.tk)
Dens Beliggenhed var høiligen priset paa
Grund af dens Sundhed fremfor de øvrige
Leiresz men maaskee Aarsagen til de mange
Sygdomstilfcelde blandt.øs netop er at
søge heri, da Mange skyndte sig at komme
hertil fra andre Steder, hvilke førte den
smitsomme Sygdom med sig, og hos hvem
den hurtigere forplantede sig paa Grund af
deres foreerede Reise.
Jeg haaber mine Tilhørere ville und-
skylde, at jeg ikke til deres Underholdning
kan opvarte med nogen omstændelig Stil-
dring af Rædselsseenerne af den Grund,
at jeg paa den interessanteste Tid blev
forhindret i at fortsætte mine Iagttagelser
derved, at jeg fik et Anfald af Feberen,
M) Denne Leir blev iBegyndelsen af Oc-
tober forflyttet til Vinter-Qvartererne
ved Floden, hvor der ligeledes herskede
megen Sygdom førend Kulden ind-
fandt sig. Jeg er i Besiddelse af en
Fortegnelse over 600 Begravelser, som
fandt Sted paa Kirkegaarden der.
og alle mine Evner og Kræfter udkrævedes
for at jeg atter kunde komme mig. Jeg
holdt mig i mit Telti Leiren, men havde
i en heel Maaned kun meget lidt Kjend-
skab til hvad der foregik blandt mine Na-
boer. Jeg kan erindre, at jeg tilfældig-
viis tom til at være Orevidne til hvor-·
ledes en Moder beklagede sig over Tabet
af et kjært Barn, hvilket hun udentvivl
troede Dødens Engel havde faaet speciel
Befaling til at spare. Jeg ønsker for min
egen Skyld, at jeg kunde glemme, hvor
ufuldkomment jeg engang sorgede over en
stakkels Helligs dødelige Afgang, som ved
sine Smertestrig meget besværede sine Om-
givelser. Han leed udentvivl meget, thi
han stønnede forskrækkeligt indtil Døden be-
friede ham for hans Lidelser. Han for-
styrrede mange Gange min Søvn, som
jeg med megen Møie havdetilkjcempet mig,
og — jeg var glad, da Døden tog ham bort.
For min Sygdom gjorde jeg mig en
Fornøielse af at passiare med en elskværdig
gammel Mand, af engelsk Fødsel troer jeg,
som, da han nylig havde begravet sin eneste
Datter og Dattersøn, gjerne pleiede at
sidde udenfor sit Telt, hvilende sit sorg-
betyngede Hoved paa sine Hænder, som
han holdt foldede over en hvid Egekjæp.
Jeg kunde ei finde ham igjen, da jeg atter
kom paa Benene; sandsynligviis havde
han været min lidende Nabo.
(Fortsættes.)
En stor Hule i Utah.
(Fra ,,ttie Mountajneer.«)
Omtrent midtveis mellem Wahsatch Foraaret 1858.
Dens Indgang blev be-
og Sierra Nevada Bjergene, omgiven as tegnet af Jndianerne, men ingen af dem
øde, alkaliske Vildnisser, besindet sig en havde Dristighed nok til at betreede den,
stor Hule, hvis Tilværelse Ingen kjendte førend Flere af vort Selskab gjentagende
— naar undtages Jndianerne — før i z Gange havde været derinde, hvorpaa en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
