Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262
slette, der overskuede Floden, byggede de
over 700 Huse i een By, smukt « anlagt
·–med Hovedgader og Stræder og besæstet
med et Brystværn, Palisader og Blokhuse.
Den havde ogsaa sit Gudsdyrkelseshuus:
»Forsamlingens Tabernakel« og flere store
Værksteder, Moller og Fabrikker, der dreves
ved Vand.
De havde ingen Leir eller Coloni af
lignende Storrels e i Pottawatamiernes Land,
thi der havde de mindre at frygte for Ju-
dianernes Angreb, hvorfor Folket spredte
sig langs Floderne, Strominene og i,Sko-
vene, hvorsomhelst de fandt Steder, skik-
kede for Agerdyrkning. Paa denne Maade
erhvervede Mange af dem en Erfaring,
som siden har viist sig at være af uskat-
teerligt Værd.
J den strenge Vinter 1846—1847,
opholdt Mormonerne sig deels i Pottawata-
miernes Land, deels adspredte paa Grænd-
serne af Missouri og Jowa i Sauk og
Fox Judianernes Land, Nogle blandt Jo-
tvas Jndbyggere, og en stor Deel blandt
Poncah Indianerne ved Vredderne af Ruu-
ning Water Floden samt i Vinterqvar-
tererne i Omaha. Denne Vinter var den
haardeste af deres Provelser. Men jeg
troer, jeg har fortalt Dem nok om Mor-
monernes Gjenvordigheder. Vi ere Alle
tilbøielige til i en vis Grad at sympathi-
sere med Andres Lidelser; men meget Faa
kunne med Taalmodighed høre en Beret-
ning om gjentagende og dog eensformige
Sorger, der hjemsoge vore Medmennesker.
Verden er fuld as Kummer, og vi kunne
ikke lade al vor Mennestekjærlighed og Med-
lidenhed falde blot paa en enkelt Deel af
samme.
Denne Vinter var Vendepunkter i
Mormonernes Skjebne. De, som over-
levede den, havde den Glæde at see bedre
Tider efterhaanden vende tilbage, og nu
ligne de den ved en mørk Nat, efter hvil-
ken der fulgte en lysere Dag.
Mormouerues Tog i Ørkenen
Førend Græsset spirede i 1847, for-
lod en Skare paa 143 udvalgte Mænd
med 70 Vogne, forspændte med deres bedste
Heste, Vinterqvartererne i Omaha, under
Anforsel af Hoiraadets Medlemmer, hvilke
havde overvintret sammesteds. De sorte
kun lidet Andet med sig end Sæd og Ager-
dyrkningsredskaberz thi Hensigten var at
saae Vaarsced ved Ankomsten til deres ende-
lige Bestemmelsessted. De stolede paa, at
deres Rifler skulde skaffe dem Fode, men
de forlode kun sjelden deres fastsatte Vei,
for at soge efter Vildt. De gjorde lange
Dagsmarscher og reiste saa hurtigt som
muligt.
Omtrent paa den Aarstid, Emigran-
ter sædvanligviis drage over Missouri, havde
de allerede passerer det sydlige Pas, og
nogle korte Dagsreiser længere bragte dem
til den besværligere Deel af deres Reise, der
gik hverken meer eller mindre end over
Klippebjergene. De passerede forbi Fre-
monts Peak, Long Peak, Tvillingerne og
andre fremragende Bjergtoppe, men maatte
bane sig Vei over en Deel antahs ujævne
Bjergkjceder ved undertiden at folge den
steenrigeBred af Bjerstrontmene, der siden
blive til nogle af vort Fastlands mægtigste
Floder, og ved undertiden bogstaveligen at
hugge sig igjennem de tætte Skove. De
ankom meget udmattede til det store Basin
ved den Store Saltso, uden at have mistet
en eneste Mand, og saa tidligt, atdekunde
saae med Haab om at saae en temmelig
god Efteraarshost.
Et andet Selskab fulgte efter disse
Pionerer fra Vinterqvartererne i Omaha
iLobet af Sommeren. De havde 566
Vogne, og bragte med sig en Mængde
Sæd, som de fik saaet for Kulden indtraf.
Samtidig hermed traf de sammen med
en Deel af Batallionen og andre af Kir-
kens Medlemmer, der kom fra Californierx
og Sandwichoerne. J Forening sorskandk
sede de sig stærkt med en Adobiesmuur og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
