Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292
syge Romere omringede Jerusalems Mure
i store Masser og opfordrede Judbyggerne
til Overgivelse.
Vi have hort om mange Krige og
Beleiringer, om store Seire og heltemodige
Forsvar, om uhyre Trængsler og ubetvinge-
ligt Mod; men hvor berette Historiens
Blade om Heltebedrifter og personlig Op-
offrelse, der kunne stilles ved Siden af
dem, der fandt Sted under Jerusalems
Beleirinch Havde Jøderne været enige
ved hiin Beleiring — havde ikke den ul-
mende Tvedragtsaand blusset opi Flam-
mer og Stadens Forsvarere været splids
agtige i indbyrdes Kamp — vilde Titus
aldrig have indtaget den hellige Stad.
Josephus’ Vidnesbyrd er ikke altid frit for
Partiskhed, naar han omhandlerVespasian
og Titusz han beskriver deres Triumpher
efter sine Landsmænds Nederlag med denne
feige Høstighed, som charakteriserer Smigre-
Dren; han var en Forrceder og kjæmpede
mod sine Landsmænd i Fjendens Rækker,
og alligevel indrømmer han, at Stød-skue
udførte Vidundere af Tapperhed og Mod.
»De raabte til Beleirerne fra de falde-
faerdige Mure, at de beilede til Døden, der
var langt at foretrække for et vanærende
Slaveri, og at de vilde anstrenge sig til
det Yderste for at vise Romerne, at ingen
Grændser skulde sættes for deres Mod-
stand.« Jerufalems Beleiring varede i
146 Dage, og efter uhorte Lidelser belyste
deres brændende Tempel Nationens Grav-
hoi og 1,000,000 Sjæle begravedes under
dens Ruiner. Fra den Dag af have Jø-
derne altid været som Martyrer, svævende
mellem Liv og Død. Hvilke blodige Om-
væltninger, hvilken Kummer, hvilket Bar-
bari, hvilke Plyndringer, hvilke Ulykker,
hvilken Uretfærdighed have ikke de forskjel-
lige Nationer paa denne Klode tilføiet dette
Folk, som er fordømt til Traldom og hvem
Lykken har forladt! Hedningerne, Muham-
medanerne og de Christne have tourviis
. virsomt, industrielt Liv.
Templets Opforelse i Jerusalem.
været Besiddere af det hellige Land og
oversvommet det med Blod. Desuagtet
har vort Folk ikke villet forlade det Land,
som Gud havde givet dem. Som Skild-
vagter paa Voldene de saae efter os, de
bade for os. Vi bleve drevne ud blandt
Jordens Nationer; vort Hjem var ingen-
steds; vort Folk allesteds. Hvem har gjort
dette? Hvem bragte Abraham fra Uri
Cha"ldæa? Hvem sendte Joseph som Slave
til Ægypten? Hvem bemhndigede Moses
til at føre Israel gjennem det Node Hav
Hvem gav Loven med Torden paa Si i
Bjerg? Hvem opreiste en lang Følgender
af Propheter, fra hvilke der udflgd en le-
vende Strøm af Veltalenhed og hellige
Sange, som endog den nulevende Gene-
ration ikke kan hore uden Bevægelse? Hvem
bevarede Daniel i Lovekulen, og Hanania,
Mifael og Asaria i den gloende Ovn?
Vor Gud, Eders Gud, som blottede sin
Arm for alle Nationers Øine. Skulde
vi ikke opholde og staae hverandre bi, naar
Forsynet saa kjærligt opholder og bevarer
os? Skulde vi være døde for vore Brødres "
Bønner iJerusalem, hvilke have staaet
saa seirrige ved deres Tro?
Man har sagt, at Jøderne i Jern-
salem ere sløve, ere uvillige til at arbeide
eller kun sysselsætte sig med at studere Lo-
ven, offre al deres Tid til Bon, og at
de hellere ville leve i Mangel end føre et
Det glæder mig,
at de gjøre saa. Under vore timelige
Sysler og vor Stræben efter Vinding,
omgiven af Mangt og Meget, som —— da
det naturligviis er af yderste Vigtighed ——
gjør Krav paa vor Opmærksomhed, glæder
det mig, at der findes en hellig Skare i
Zion, hvis Nætter og Dage ere helligede
vor ophøiede Lov og vore ærværdige In- 3
stitutioner. Gid de fremdeles maae gjøre
faa; jeg anseer det som en Pligt at dele
vore Midler med dem — at give dem Brød !
til det timelige Livs Ophold som Vederlag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
