- Project Runeberg -  Skandinaviens Stjerne / 9. Aarg. 1859-1860 /
370

(1851-1956)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

370

et Menneskes Duelighed og Værd efter
dets Retskaffenhed, at det er iSandhed en
Trøst for os at vide, at Herrens Handle-
maade ikke er som Menneskets i saa Hen-
seende. Derfor burde vi fryde os, og ikke

være utilfredse med hvad Forsynet tilskikker

os, da vi vide, at enhver Prøve, vi over-
staae, kun end mere vil vise vort Værd,
og at alt Snavs vil blive udrenset af os
ved den stærke Hede af Snielterens Ild.
Desuden behøve vi ikke at frygte for, ak
vi skulle synke, om end Lidelsens og Træng-
selens Bølger overskylle os; thi dersom vi
holde Hovedet over Vandet og Armene
under — dersom vi ove vor Tro og an-
strenge vore Evner, istedetfor at opløfte
vore Hænder i Fortvivlelse, vil Gud i et-
hvert Nodstilfælde aabne en Udvei til Frelse
for os. Proven paa vor Tro og Dyd er
af stort Værd i hans Øine. Han vaager
med ikke liden Omhu over sine Børn, for
at see, hvorledes de opfore sig, naar de
kastes ind i Prøvelsens Ovn og blive pro-
vede til det Yderste. Endskjøndt de ikke
kunne see ham, er han dog paa rede
Haand til at hjælpe, og forglemmer dem
ikke. Hvis der er Glæde i Himmelen over
en bodfærdig Synder, er der visseligen
ogsaa stor Glæde i de eelestiale Verdener,
naar en Sjæl triumpherende bestaaer paa
Prøvelsens og Trængselens Dage

Ingen Hellig burde blive overrasket
eller stedt, fordi nye Lærdomme Tid efter
anden forkyndes af Kirkens Authoriteter.
Det er en Eiendommelighed ved Seete-
rerne, at de have et Sæt stereotyperede
(uforanderlige) Lærdomme fra Slægt til
Slægt, og at de ansee Tilfoielser dertil
som Gudsbespottelse. Stillestaaen i Kund-
skab er et Hovedtræk af den seeteriske Ver-
den. De saakaldte Christne prale as, at
deres Vibel er sluttet, og at deres Troes-
artikler ere fuldstændige, og folgelig, at alle
Tilfoielser til nogen af dem udspringe fra
Satan. Saadanne Personers Fremgangs-



Den, som bliver bestandig indtil Enden, osv.

maade med Hensyn til nye Sanheder er
tydeligt nok —- alle maae forkastes, uden
at blive undersøgte eller horte. Men paa
den Maade gaae ikke de Hellige frem; thi
de troe, at de endnu ikke have erholdt al
Sandhed, at der ligger en Uendelighed as
Sandhed foran dem, at det er deres Pri-
vilegium at modtagezLinie paa Linie, Bud
efter Bud ved den Almægtiges Aabenbarin-
ger og den HelligsAands Inspiration. Og
dersom der er Saameget, som ikke er aaben-
baret, hvilket de Hellige ere udseete til at
lære i rette Tid og paa rette Sted, kunne
de vente, at mange Ting, hvilke de forhen
vare ubekjendte med, bestandigen villeblive
fremstillede af den rette Authoritet og sand-
synligviis mange, der ville komme i lige
Modsætning til de Begreber, man har
dannet sig som Folge af Opdragelsen blandt
de Vantroe. Men hvor uviist er det ikke
as dem, som bekjende sig at være Hellige,
at dreie af fra Sandhedens Vei for en ny
Lærdom, blot fordi de ikte paa eengang
kunne see alle deres Indvendinger besva-
rede, eller dens specielle Forhold til andre
Lærdomme, som tidligere vare aabenbarede
og annammede. Sandhed forener sig med
Sandhed, og om de Hellige vilde med
Omhu lytte til Sandhedsaandens Hvisken
i deres daglige Liv, vilde enhver ny Sand-
hed, ssom Herren aabenbarer for sit Folk
i dens rette Orden, Tid og Sted, synes
at være simpel, naturlig og selvfolgelig.
De, der ikke kunne annamme Aabenbarin-
gens Sandheder saa hurtigt, de komme,
kunne være forvissede om, at Skylden ene
og alene er deres egen, —- de ere Børn i
Herrens Værk, og behøve Mælk, istedetfor
haard Fode. Men Saadanne bør ikke
vende sig bort i Fortvivlelse, fordi de ikke
strax kunne forstaae enhver Lærdom, som
fremsættes for dem. De burde heller leve
overeensstemmende med det, de kunne for-
staae, og lægge de haarde Ting paa Hyl-
den en Tid, og efterhaanden ville de blive

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:02:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skanstjern/9/0374.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free