Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skapelse og utvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
tilstand og en fuldt utviklet, aktuel tilstand. Denne
oprindelig religiøse tanke blev jo videnskapelig og
filosofisk utarbeidet av Aristoteles, som netop ved sin
lære herom (entelekilæren) først og fremst blev
utvik-lingsfilosof.
I det store og hele viser det sig, at religionen aldrig
helt kan undvære utviklingsideen, fordi den jo umulig
kan gjøre Gud til en direkte aarsak til alt, hvad der
sker eller opstaar. Den ser nok Guds finger i og bak
det hele. Men den kan paa den anden side heller
ikke lukke sine øine for de iboende verdenskræfter
og deres virksomhet. At tro, at Gud selv danner
hvert blad og hver blomst, hvert støvgran og hver
regndraape, blir for meget selv for det mest religiøse
sind. Derfor skyter man de kræfter eller kimer, som
Gud har nedlagt i verden, ind mellem de enkelte
naturfænomener og Gud. Guds skapervirksomhet
reserveres for et bestemt omraade eller for enkelte
kritiske tidspunkter. Saaledes opstaar ogsaa for
religionen det problem: Hvor ophører de iboende
verdenskræfters virksomhet, og hvor staar vi overfor
Gud selv?
Men utviklingslæren kan paa sin side heller ikke
helt undvære skapelsesideen. Dette viser sig meget
klart, naar vi betragter den moderne videnskapelige
utviklingslæres historie og vanskeligheter. Oprindelig
blev jo utviklingen i darwinismen tolket som en
mekanisk aarsaksproces. D. v. s. man regnet ikke
med høiere kræfter, men bare med de fysisk-kemiske
aarsaker, som er iboende i al materie. Men det har
paa mange maater vist sig, at en slik rent mekanistisk
utviklingslære støter paa uovervindelige
vanskeligheter. Botanikeren de V ries’s opdagelser og lære om
,,mutationene", d. v. s. de pludselige „sprang",
hvorved nye former eller arter, som straks er arvelige,
opstaar av de gamle, hitførte en omveltning i
utviklingslæren. Og særlig den moderne eksperimentelle
arvelighetsforskning, som næsten har avlivet læren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
