Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Utvikling og skinutvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
ikke ganske klart. Men vi kan vel oversætte dette
ord med „forening eller koncentration til en helhet
eller enhet", og det billede, som Spencers definition
nærmest fremkalder, er derfor en oprindelig
usammenhængende, men ensartet materie, hvori der
efterhaanden opstaar en mangfoldighet av ansamlinger eller
fortætninger, som ikke længer frembyr den oprindelige
ensartethet, men tvertimot karakteriseres av en
indbyrdes og indre forskjelligartethet, hvis enkelte dele
eller momenter samles eller integreres i
sammenhængende helheter. Hertil slutter sig da den tanke, at
denne tiltagende uensartethet, (differentiation) hvori
integrationsprocessen aapenbarer sig, tilstræber en
likevegtstilstand, som dog ikke kan være evig og
derfor maa gaa over i opløsning. Til
utvildingspro-cessen slutter sig derfor som „komplement" en
opløsningsproces, som for Spencer dog kun er et led i
utviklingsprocessen og ikke stilles overfor utviklingen
som en selvstændig motsætning. I Spencers
udviklingsbillede indgaar desuten endel andre træk, som vi
i denne forbindelse kan forbigaa.
Wiesner finder ved en indgaaende kritik, at
Spencers definition av utviklingen er altfor vid. I
Spencers øine blir al vorden, al tilblivelse en utvikling,
og hans filosofi kommer derved ikke til at dreie sig
om utviklingen i særdeleshet, men om den almene
omskiftelighet, som man fra gammel tid av har tillagt
alle ting, fordi de alle opstaar og forgaar, dannes og
atter opløses. Skal utviklingen bli et frugtbart begrep,
saa maa man skjelne den tilblivelse, hvori den sande
utvikling bestaar, fra den øvrige tilblivelse, som enten
slet ikke eller bare tilsynelatende har karakteren av
en utvikling. Wiesner opnaar denne begrænsning av
utviklingsbegrepet særlig ved at sammenligne det med
begrepet „opstaaen", og hans bok kan betragtes som
en studie over disse to begrepers præcise anvendelse
paa naturens fænomener. Han finder en dyptgaaende
forskjel mellem opstaaen og utvikling og paa viser den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
