Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Opstaaen og skapelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
energiens konstans". Ogsaa Augustin kalder verdens
opholdelse en fortløpende verden sskapelse.
Skjønt vi ved skapelse i første række maa forstaa
metafysikens eller religionens uropstaaen, finder
Wiesner dog, at ordet skapelse ogsaa kan anvendes paa
det naturvidenskabelige omraade om en „første
opstaaen" eller en „nyopstaaen". Han minder i
denne forbindelse om den rolle, som hypotesen om
en „uravling" har spillet i den naturvidenskapelige
diskussion. Ved „uravling" forstaar man jo levende
organismers direkte opstaaen av død eller uorganisk
materie, og hvadenten man nu anser en slik hypotese
for begrundet eller ikke, saa har man dog her
aapen-bart med et spørsmaal at gjøre, som tilhører det
naturvidenskapelige omraade. Livets „første opstaaen"
av død eller uorganisk materie er en hypotese, som
paakalder ordet skapelse, og det blir da ogsaa berettiget
at anvende dette ord om den „nyopstaaen"
(mutationer eller sprang), hvorved nye plante- eller
dyrearter blir til. I denne betydning kan man ogsaa
tale om „menneskets skapelse". En slik anvendelse
av ordet lar sig saa meget mindre avvise, som man jo
ogsaa paa det aandelige, særlig det kunstneriske,
omraade stadig bruker ordet „skape", hvor det
gjælder originale frembringelser, altsaa en nyopstaaen.
Jeg har saa utførlig gjengit v. Wiesners
undersøkelser, fordi der her fra kompetent
naturviden-skapelig hold er levert en avgrænsning og nærmere
bestemmelse av utviklingsbegrepet, som paa den ene
side gir rum for den religiøse betragtning av naturens
forhold til Gud og paa den anden side lægger grunden
til en fra den darwinistiske ganske forskjellig opfatning
av avstamningsforløpet som en maal- og
retningsbestemt proces. Vi vil i det efterfølgende faa rik
anledning til at se, at en slik opfatning nu er ifærd
med at avløse darwinismen. Den religiøse
betragtning kan ikke i den lovmæssighet, som aapenbarer
sig i naturen, bare se en hensigtsløs mekanik, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
