Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skapelse og avstamning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skapelse og avstamning.
Avstamningslæren gaar — som allerede nævnt —
ut paa, at de forskjellige slegter og arter, som nu
findes i den organiske verden, ikke er opstaat hver
for sig, men ved legemlig avstamning kan føres tilbake
til de overordentlig enkle og primitive livsformer,
hvori livet fra først av aapenbaret sig paa vor klode.
Skjønt denne lære først ved Darwin for alvor brøt
igjennem, var den ogsaa før ham blit fremsat og
forsvaret i andre former, og den var i begyndelsen
knyttet til diskussionen om visse geologiske spørsmaal.
I begyndelsen av det nittende aarhundrede stod
nemlig to kjæmpende anskuelser mot hinanden saavel
i geologi som biologi: paa den ene side den saakaldte
„katastrofeteori" eller ,,vulkanisme", repræsentert av
C uvier, ifølge hvilken de forskjellige geologiske
perioder i jordens historie er adskilt fra hinanden ved
indgripende katastrofer, og paa den anden side
,,neptunismen" (Lyell) hvorefter de geologiske
forandringer har gaat gradvis for sig og væsentlig skyldes
vandets virksomhet (derav navnet). Med
katastrofeteorien forbandt sig da den anskuelse, at naar en
katastrofe hadde ødelagt alt liv paa jorden, blev de
organiske arter i den paafølgende periode dannet ved
en fornyet skapelse, mens neptunismen forbandt sig
med læren om en gradvis omdannelse ogsaa av de
organiske arter gjennem legemlig avstamning (Geoffroy
St. Hilaire, Lamarck, Darwin). Den bekjendte sætning
av Linné, at der gis likesaa mange slegter eller arter,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
