Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Avstamningslæren som hypotese
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
ning i forhold til de lange artskonstante tidsrum og
deres etterlatenskaper. Allikevel maa man indrømme,
at palæontologien hæslig lar os i stikken".1)
Bavink mener derfor, at de bedste argumenter
for avstamningslæren er av anatomisk-morfologisk art
og særlig grupperer sig om de saakaldte rudimentære
organer. Den sammenlignende anatomi kan henvise
til en række kjendsgjerninger, som viser, at et organ
paa grund av forandret funktion i det ydre kan
under-gaa væsentlige forandringer, men allikevel beholde
den samme „byggeplan". Sammenligner vi f. eks. den
menneskelige arm med forlemmerne hos visse
dyrearter, finder vi slaaende eksempler herpaa. Hos sæl,
hval og pingvin er jo forlemmerne avpasset for
vandet, mens de hos de almindelige fugle er avpasset
for luften og hos muldvarpen for den underjordiske
gravning. Derved er de i ydre form blit yderst
forskjellige og avviker sterkt fra menneskearmen.
Allikevel er skelettets byggeplan den samme saavel hos
mennesket som hos de nævnte dyr. Skal man forene
denne indre overensstemmelse med de store ydre
forandringer, blir det naturligst at anta, at disse ikke
skyldes specielle skapelsesakter, men omdannelser og
modifikationer i byggeplanen, altsaa artsomdannelser.
Utviklingen av hvirveldyrenes lemmer viser idethele
en seig fastholden av grundplanen.
Ved rudimentære organer forstaar man som
bekjendt organer, som er skrumpet ind og blit
funk-tionsløse. De findes paa de punkter i organismen,
hvor beslegtede dyrearter har tilsvarende, men fuldt
utviklede og funktionerende organer. Man kan derfor
ikke undgaa den slutning, at de ved forkrøbling er
sat ut av funktion. Eksempler paa slike rudimentære
organer er øinene hos visse muldvarparter,
bakbenene hos hvalen, skulderknoklene hos staalormen,
lemmerne hos kjæmpeslangen o. s. v. Hos mennesket
x) Bernh. Bavink: „Ergebnisse und Probleme der
Natur-wissenschaft". 2. Aufl. 1921, s. 305 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
