Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skapelse og mekanik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
sig til dette rent menneskelige beherskelsessynspunkt,
som for videnskapen er bestemmende. De hæver sig
til et overmenneskelig synspunkt, fordi de betragter
baade naturens og menneskets verden i forhold til
tilværelsens inderste og dypeste grund. Derved
kommer ogsaa naturlovene i en anden belysning. Det
viser sig, at den rent videnskapelige betragtning av
naturlovene beror paa en vilkaarlig begrænsning av
synsfeltet og en undertrykkelse av spørsmaal, som
øieblikkelig melder sig, saasnart man ikke
udelukkende lar sig bestemme av den videnskapelige opgave,
men tillike lar den filosofiske og religiøse opgave
komme tilorde. Naturlovene er jo ikke andet end
abstrakte formler, som gir uttryk for tingenes iboende
konstante egenskaper og virkemaater. Adskilt fra
tingene (d. v. s. naturens elementer, legemer og
levende væsener) har de ingen selvstændig tilværelse.
Blir vi staaende ved tingene som de er, kan vi derfor
nøie os med den erkjendelse, som formuleres i
videnskapelige love. Men spør vi, hvorledes tingene er
blit, som de er, — hvorledes de har faat sine
konstante egenskaper og virkeformer —, da sprænger vi
den strengt videnskapelige ramme og betrær
filosofiens eller religionens enemerker.
At angi den rolle, som naturlovene spiller i
tilværelsen er ikke saa liketil. Den kan baade
undervurderes og overvurderes. Paa den ene side er det
klart, at en verden uten love og regler vilde gjøre
baade videnskapen og livet umulig. Dersom vi ikke
kunde stole paa en viss bestandighet og regelmæssighet
i tingenes egenskaper og indbyrdes vekselvirkning,
vilde verden bli et kaos, hvor det vilde være umulig
at finde sig tilrette. Paa den anden side foreligger
der ingen tilstrækkelig grund til at tillægge naturen
en absolut og undtagelsesfri lovmæssiget, som
bestemmer naturforløpet indtil de allermindste
enkeltheter. Som professor Erich Becher fremhæver i sin
„Naturfilosofi" er en tilnærmelsesvis lovmæssighet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
