Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Darwinismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
Utviklingsideen tilhører nemlig særlig troslivet; ti
kun den, som har tillid til livet og de ledende kræfter
i tilværelsen, kan tro, at det høiere hæver sig av det
lavere, og at verdensforløpet stiler henimot et maal,
som retfærdiggjør alle de forløpne stadier. Her dukker
hele den ideelle utviklingslære op i horisonten.
Og fordi darwinismen populært blev opfattet som
utvikling, skjønner vi, hvad der egentlig skedde, da
darwinismen gik sin seiersgang over Europa og
Amerika. En ny utviklingstro brøt igjennem, og
skjønt denne utviklingstro i sin materialistiske form
nu er i tilbakegang i den videnskapelige verden,
sætter den dog endnu store bølger i det sociale liv.
Den formet sig til en tro paa et materielt Gudsrike,
et jordisk paradis, og skjønt den ingenlunde staar
i nogen nødvendig sammenhæng med socialismen,
har den dog fulgt den socialistiske bevægelse som en
understrøm og sat frugt i det bolsjevistiske
volds-evangelium. At voldsprincipet her traadte stadig
mere utilhyllet frem, hænger sammen med
materialismen. Ti naar mennesket kun betragtes som en
klump materie, saa kan der heller ikke reises særlig
vegtige indvendinger mot at behandle det paa samme
maate, som vi behandler al anden materie, nemlig
udelukkende ved hjælp av rent ydre kræfter.
Tek-niken spør ikke materien om lov til at danne og forme
den efter sine formaal, og bolsjevismen betyr i sit
væsen en overførelse av den rent materielle teknik
paa det sociale omraade uten hensyntagen til
menneskenes sjælelig-aandelige natur.
Ogsaa Darwins teori er blit brukt til
retfærdig-gjøreise av magtens princip. Ti i kampen for
tilværelsen gaar jo den sterkeste av med seiren, og det
naturlige utvalg sier egentlig, at den eller de, som
kommer ovenpaa, gjør det i kraft av sin overlegenhet,
sin bedre utrustethet, mens de, som bukker under,
gjør det i kraft av sin underlegenhet. Følgelig blir
de sterkeste tillike de bedste, og magt ensbetydende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
