- Project Runeberg -  Skapelse og utvikling : nyorientering i utviklingslæren med særlig henblik paa vitalisme og religion /
88

(1927) [MARC] Author: Richard Eriksen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kimselektion og kimbane

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

88

konkurranse eller „kamp for tilværelsen" mellem de
enkelte determinanter eller anlæg. Ved denne
merkelige utvidelse av selektionsprincipet søkte Weismann
at gjøre variationerne til et virkelig holdbart grundlag
for den ydre selektion.

Weismanns lære var blit forberedt ved en av Roilx
fremsat hypotese om en indbyrdes konkurranse
mellem organismens enkelte dele: Organismens celler eller
dele kjæmper indbyrdes om rum til at formere sig
i, om næring til at opta i sig og om paavirkninger,
som kan anspore dem til utvikling og funktion. De
dele, som kan skaffe sig mest rum, næring eller
ansporende paavirkning blir sterke og seirer over de andre,
som fortrænges og gaar tilgrunde. Fra forskjellig hold
er denne lære blit kritisert som ganske uholdbar.
Den sunde organisme udmerker sig jo ikke ved
indbyrdes kamp mellem de enkelte dele, men tvertimot
ved en harmoni, som kun i sygdomstilfælde brytes.
Under normale forhold kan der kun tales om den
kamp, som leukocyterne fører mot sygdomskimer,
parasiter og gifte, ikke om kamp mellem cellerne
indbyrdes, idet alle celler har nok av næring og plads
til sin utvikling.

Men Roux’s hypotese blev utgangspunkt for
Weismanns germinalselektion, som hviler paa følgende
tankegang: Det gjælder at gjøre det forstaaelig,
hvorledes variationerne kan ophope sig i en bestemt
retning og frembringe egenskaper, som er tilstrækkelig
utprægede til at bli holdepunkter for det naturlige
utvalg, mens de i andre retninger kan gaa tilbake
og endog føre til indskrumpning eller rudimentation
av visse organer. Man maa da rette blikket paa de
arvelige anlæg, som virker i kimcellerne, og deres
forhold til de utvoksede organismer i de paa
hinanden følgende slegtled. Disse anlæg kalder
Weismann — som nævnt — „determinanter" (determinere
= bestemme), fordi de bestemmer de egenskaper,
som under opveksten kommer tilsyne i organismen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:04:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skapelse/0096.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free