Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kimselektion og kimbane
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
winist Plate erklærte endog, at han heller vilde opgi
hele selektionslæren end grunde den paa en slik
kim-selektion. Det synes jo ogsaa underlig, at den
mikroskopisk lille kimsubstans skulde kunne avgi rum for
en kamp om den tilgjængelige næring mellem utallige
smaa livsvæsener.
Allikevel er Weismanns „determinanter" kun et
blandt mange navne paa de fysiske „arveenheter",
som arvelighetsforskningen maa forutsætte i
kim-substansen for at forklare de arvelige egenskaper.
Fra arvelighetens synspunkt opløser organismen sig
i en mangfoldighet av eiendommeligheter,
egenskaps-eller formenheter, som maa føres tilbake til
bestemmende aarsaker i kimcellerne. Disse maa saaledes
indeholde en mangfoldighet av særskilte determinanter
for benbygningen, for muskelbygningen, for visse
sekreter, for visse farvenuancer i et dyrs pels etc.;
ja om det saa bare er en vorte eller en føflek, maa
den ha sin særskilte determinant. Man forstaar, at
antallet av de variable enheter, hvori organismen
under denne analyse opløser sig, tilslut kan bli
endeløst, og det er ingen let sak at forestille sig deres
determinanter i indbyrdes kamp indenfor
kromosomerne. Skal man forestille sig hver legemscelle bestemt
av en særskilt determinant, blir determinanternes
antal 8 billioner, og man har regnet ut, at kimcellens
kjernesubstans ikke indeholder molekyler nok til det
nødvendige antal determinanter, især da hver
determinant skal være et livsvæsen med evne til ernæring
og forplantning og derfor maa bestaa av mange
molekyler. Hvorledes disse determinanter bestemmer
egenskaperne i den færdige organisme er ogsaa en gaade.
Weismann tænkte sig, at det sker ved stadig
nydannelse gjennem celledelingen, og at determinanterne
saaledes ved celledelingen blir ledet dit, hvor de kan
bli utgangspunktet for determinationen.
Det er ogsaa blit indvendt mot Weismanns lære,
at kimselektionen i sine konsekvenser maatte føre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
