- Project Runeberg -  Skapelse og utvikling : nyorientering i utviklingslæren med særlig henblik paa vitalisme og religion /
93

(1927) [MARC] Author: Richard Eriksen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kimselektion og kimbane

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

93

knyttet en ubegrænset fornyelses- og formerelseskraft,
som viser, at livet i sit væsen egentlig er uendelig.
Man kan ikke stille liv og død side om side og si,
at de gjensidig betinger hinanden, eller at liv kun
kan forekomme sammen med død. Døden fremgaar
av aarsaker, som er ydre i forhold til livets indre
uendelighet, og skyldes aapenbart en mekanisk
betinget tvang, som de fysiske forhold paalægger livet.

Dersom man nu ikke vil anta en gjentagen
arts-skapelse, saa maa man gaa ut fra, at alle nulevende
celler paa jorden — ogsaa de, hvorav de flercellede
organismer er opbygget — nedstammer fra de første
encellere, uten at død eller nyskapelse har avbrutt
denne fortløpende celleavstamning. Den celledeling,
som hos de primitive encellere ikke nødvendig
indebærer nogen død, har altsaa fortsat sig i og gjennem
de dødelige, flercellede organismers forplantning, og
saaledes har celleavstamningen avfødt alle de tusener
av livsformer, som nu befolker vor klode. Døden
har ikke formaadd at hindre denne livets stadige
fortsættelse og formerelse. Den har bare kunnet begrænse
og hemme livets fremskridt, og hvad den rammer
er kun periferien av forplantningsprocessen, — dens
enkeltskud og forskjellige av dens enkeltforgreninger.
Selve den centrale indre livslinje, hvorfra fornyelsen
stadig kommer, formaar den ikke at dræpe.

Og døden hænger øiensynlig sammen med cellernes
sammenslutning til de flercellede kolonier: planter og
dyr. Ti disse flercellede organismer kunde ikke mere
forplante sig ved enkel celledeling; de maatte som
individuelle organismer dø og kunde derfor kun
fortsætte livslinjen gjennem dertil særlig bevarede og
avsondrede celler, kimcellerne og deres parring. Først
ved cellesammenslutning kunde jo de individuelle
former organiseres; men utviklingen av disse maatte
betales med fødsel og død. Ti det gjælder ikke bare
om døden, men ogsaa om fødselen, at den kun er
knyttet til de flercellede organismer. En cellespaltning

7 — R.E.: Skapelse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:04:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skapelse/0101.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free