Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arvelighet og avstamning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
slegtled efter det andet. Man kan jo ogsaa ved dette
kunstige utvalg opnaa at bringe forskjellige
egenskaper til særlig utvikling, men kun til en viss grænse,
og der er egenskaper, som slet ikke lar sig modificere.
De individuelle variationer grupperer sig altid
omkring et bestemt gjennemsnitspunkt eller
likevegts-punkt med ,,plus-" og „minusavvikere" til begge sider.
(Dersom yderpunkterne er 12 og 18 cm. er jo
midtpunktet 15, dersom de er 15 og 21, blir midtpunktet
18 o. s. v.) Dette gjennemsnitspunkt kan som i
ovennævnte eksempel forskyves fra slegtled til
slegtled, men grænsen for denne forskyvning naaes i
almindelighet i faa slegtled, og der indtrær da et
tilbakeslag til utgangsformen eller til det oprindelige
gjennemsnitspunkt for variabiliteten. At frembringe
nye konstante former ved hjælp av individuelle
variationer (eller „fluktuationer", som Darwin kaldte
dem) synes saaledes udelukket. Det hadde dog vist
sig, at efterkommernes tilbakeslag til det oprindelige
gjennemsnitspunkt ikke altid var fuldstændig. Dette
syntes at tyde paa en indskrænket nedarvning av
individuelle variationer, og visse darwinister sluttet
derav, at en stadig forskyvning av den
gjennemsnitlige variabilitet ute i naturen kunde være mulig og
i det lange løp føre til en arvelig befæstelse av nye
egenskaper.
Denne svake mulighet har imidlertid mistet sit
grundlag ved professor Johannsens epokegjørende
undersøkelser. For Johannsen var det indlysende, at
dersom arvelighetsforholdene klart skulde
gjennem-skues, maatte man først og fremst undersøke de
,,rene linjer", d. v. s. nedstamningslinjer, hvis anlæg
ikke forurenses ved krydsning med andre linjer.
Slike linjer maa jo forutsættes at beholde samme
anlægspræg gjennem talrike slegtled, og det gjaldt
i første række at fastslaa variabilitetens forhold til
dette konstante anlægspræg. Ved Vilmorins og
Nilssons arbeider var han nemlig blit opmerksom paa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
