Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arvelighet og avstamning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
Ti billerne selv skifter da ikke farve, men den nye
farve optrær hos efterkommerne og nedarves fra disse
videre. Forat en egenskap skal kunne nedarves er
det altsaa ikke tilstrækkelig, at den opstaar i billen
selv; ti derved indlemmes den bare i fænotypen. Den
maa foregaa i kimcellerne, og dersom den indtrær
i disse, behøver den ikke at vise sig i legemet før i
næste generation.
Det sier sig selv, at paavisningen av de faste
arvelige livstyper tillike maa øke interessen for de
virkninger, som fremkommer ved blanding eller
krydsning. De ved krydsning opstaaede organismer
kaldes jo bastarder, og „bastarderingslæren" er et
vigtig led i den moderne biologi. De yderst vigtige
krydsningslove blev opdaget av augustinerpateren
Gregor Mendel, som i midten av forrige aarhundrede
anstillet sine forsøk ved Dronningklostret i Brünn,
hvor han var abbed. Han offentliggjorde sine
resultater i 1866; men man forstod ikke deres betydning,
og alt hvad han hadde opdaget, blev glemt. Først
i begyndelsen av det tyvende aarhundrede blev det
omtrent samtidig gjenopdaget av tre botanikere de
Vries, C orrens og Tscherniak, og det er ikke uten
grund blit fremholdt, at de saakaldte Mendelske love
vil faa en langt varigere betydning for biologien end
den darwinistiske avstamningslære.
Mendels resultater stemmer godt med Johannsens.
Likesom Johannsen paa viste de ,.rene linjers"
selv-stændighet, saaledes viste Mendel, at naar en
krydsning eller blanding finder sted, saa opslukes de
arvelige enkeltegenskaper ikke av denne blanding. Ti de
skiller sig igjen ut av blandingen i de paafølgende
slegtled. Krydser man en hvitblomstrende bønne med
en violetblomstrende, blir blomsterne hos avkommet
— som man kunde vente — blekviolette: en blanding
av hvitt og violet. Dersom man nu lar denne
blekviolette generation forplante sig videre, skulde man
tro at den blekviolette farve yderligere vilde befæste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
