- Project Runeberg -  Skapelse og utvikling : nyorientering i utviklingslæren med særlig henblik paa vitalisme og religion /
108

(1927) [MARC] Author: Richard Eriksen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arvelighet og avstamning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

108

blandinger, som opstaar ved krydsning, blir ingen
„skapende synteser", men kun mekaniske blandinger,
hvis konstante bestanddele atter trær ut fra
hverandre. Det er — som Johannsen fremhæver — kun
fremtoningsprægene, som i sin avhængighet av de
uendelig vekslende ydre kaar viser de jevne overgange.
Anlægsprægene staar merkelig typefaste overfor
hinanden og er uimottagelige for en jevn forskyvning.

Dersom der aldrig viste sig noget brud i
anlægs-prægenes (genotypernes) fasthet, vilde det være
nok-saa haapløst at forklare arternes oprindelse gjennem
avstamning. Men tiltrods for den fasthet, som
udmer-ker genotypen i forhold til fænotypen, undergaar den
dog, om end sjelden, indre forandringer. Gartnere
er ikke ubekjendt med. at der pludselig optrær nye
varieteter, som holder sig konstant ved arv, og kalder
dem ,,syorts". For at skille disse pludselige sprang
-variationer fra de fluktuerende ikke-arvelige kaldes
de mutationer. Man forstaar altsaa ved mutationer
pludselige forandringer i genekomplekset, som
nedarves i overensstemmelse med de Mendelske regler.
De kan indtil en viss grad fremkaldes ved ydre
paavirkninger, hete, kulde, kemikalier, radium etc., naar
disse er tilstrækkelig indgripende til at ryste og irritere
generne. Men de kan ikke fremkaldes med nogen
sikkerhet, d. v. s. det er ikke lykkedes ved et bestemt
virkemiddel at fremkalde en bestemt mutation og de
optrær tillike uavhængig av ydre paavirkninger. I
det hele er mutationen mere avhængig av arvemassen
selv end av ydre indflydelser.

Som bekjendt har botanikeren de Vries hat det
enestaaende held at kunne iagtta nye arters opstaaen
ved mutation, noget som man saa utrættelig hadde
søkt efter. Han fandt en natlysart, som efterhaanden
frembragte flere pludselig fremtrædende arter eller
underarter. Da forandringen her omfattet ikke bare
et, men flere artskjendetegn, maa den betragtes som
meget sjelden. Og det er ikke mindre merkelig, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:04:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skapelse/0116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free