Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lamarckisme og orthogenesis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
avpasning mellem organismen og de ydre kaar og
derfor er en hensigtsløs („ateleologisk")
avpasnings-lære, opererer lamarckismen med retningsbestemmende
psykiske behov og blir derved en hensigtsbestemt
(„teleologisk") avpasningslære. Des uten forutsætter
lamarckismen, at de direkte eller funktionelle
avpas-ninger, som behovene fremkalder, nedarves fra
forældre til avkom. Men nedarvningen av erhvervede
egenskaper er ved den moderne arvelighetsforskning
blit et meget tvilsomt punkt. Dog er der endnu
forskere, som regner med denne faktor og støtter sig
til visse eksperimenter, hvis beviskraft dog er
gjenstand for adskillig diskussion. Man kan her i første
række anføre biologen Kammerers eksperimenter med
ildsalamandre, som blev holdt paa et gult underlag
med det resultat, at deres farve forandredes og
nedarvedes paa efterkommerne.
Avpasningen kan imidlertid kun faa en sekundær
betydning for en virkelig organisk utviklingslære,
fordi der i avpasningen ikke ligger nogen virkelig
skapende kraft. At avpasse sig betyr tvertimot som
oftest en selvopgivelse, hvad indre og høiere maal
angaar, en gaaen paa akkord med de lavere livsmaal.
Derfor kan en fuldkommen avpasning bli en hemsko
for høiere utvikling og gaa haand i haand med
utart-ning. Ti hvad organismen har avpasset sig for er
en mere eller mindre indskrænket konstellation av
livsbetingelser, og naar disse ophører, viser det sig,
at formen er altfor utpræget og fast til at tillate
en omskapning eller forvandling. Man kjøper sig ved
avpasningen i regelen en ret linser ved opgivelsen
av sin førstefødselsret, og man ser ofte. at avpassede
og overlevende arter er sunket betydelig i forhold
til sine stamfædre i tidligere epoker. Avpasning er
derfor noget ganske andet end fuldkommengjøreise.
Hvis avpasning var det høieste vilde stenen staa
høiere end et organisk væsen. Ti hvad er bedre
avpasset for de ydre kaar end stenen? Den største
10 — R. E.: Skapelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
