Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lamarckisme og orthogenesis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
livskraft eller skapende kraft aapenbarer sig ikke i
at avpasse sig selv for de ydre livsbetingelser, men
i at avpasse de ydre livsbetingelser for sig selv, d. v. s.
i at gjøre det indre liv saa uavhængig som mulig
av de ydre betingelser. Den sterkeste er derfor den,
som bærer i sig et visst overskud ut over den blotte
avpasning, et visst skapende initiativ. At være
henvist til avpasningen er tegn paa svakhet. Mennesket
aapenbarer jo sin overlegenhet ikke i en passiv
avpasning, men i et aktivt herredømme over de ydre
naturkræfter eller kaar.
Netop fordi baade lamarckismen og darwinismen
er avpasningsteorier, kommer de tilkort overfor den
opgave at forklare den organiske utvikling. De lægger
problemets tyngdepunkt i forholdet mellem
organismen og de ydre kaar, mens tyngdepunktet egentlig
ligger i forholdet mellem kimbanen og de individuelle
organismer. Det er hele tiden kimen, som har utspillet,
og de skapende indsatser i utviklingen maa først og
fremst vise sig som anlæg i kimen. Derfor blir det
centrale spørsmaal i avstamningslæren, om selve
kim-substansen undergaar en utvikling, hvorved nye og
høiere anlæg føies til de gamle, som allerede er
virkeliggjort i den individuelle organisme. Virker der i
kimbanen retningsbestemmende kræfter, som hæver
livsformen fra et lavere til et høiere nivaa, og paa
hvert nivaa aapenbarer en indre lovmæssighet i den
typiske mangfoldighet?
Man kalder de avstamningsteorier, som særlig
betoner, at avstamningsforløpet av indre aarsaker i
kimsubstansen ledes i en bestemt retning
,,orthogene-tiske". Dette ord stammer fra Eimer, som sammen
med Haacke og de ældre forskere v. Baer og Nägeli
kan betragtes som hovedrepræsentanter for denne
skole. De variationer eller rettere mutationer,
hvorved nye arter opstaar, er altsaa ifølge disse teorier
ikke „regelløse". De skyldes heller ikke et psykisk
behov, men er virkninger av latente aarsaker i kim-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
