Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De to utviklingsimpulser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De to utviklingsimpulser.
Paa grundlag av en rent materialistisk opfatning
av kimsubstansen og de kræfter, som virker i
kim-banen, kan en retningsbestemt og planmæssig
organisk utvikling naturligvis ikke forklares. Likesom den
materielle kime alene umulig kan forklare det fysiske
legemes opbygning og organisation, saaledes kan man
heller ikke ved hjælp av de fysiske kræfter i kimen
forklare de nye anlæg, hvorav høiere organiske former
opstaar. Et skapende princip maa her virke efter
en immateriel plan eller idé med det resultat, at nye
gener og formpotenser opstaar i kimsubstansen, naar
muligheten for deres virkeliggjørelse i den organiske
natur er tilstede. Dette skapende princip kalder vi
livet, og den idé, hvorfra det henter alt virkelig nyt
indhold, er hvad Lloyd Morgan kalder „den
guddommeligeplan". Kimsubstansens differentiering blir
saaledes det nærmeste tilknytningspunkt for
virkeliggjørelsen av den guddommelige plan i den organiske
natur. Ifølge K. C. Schneider maa man skjelne mellem
de formale eller morfologiske anlæg i kimen og
anlæggene til de forskjelligartede cellevæv. Mens
de morfologiske anlæg er knyttet til cellens kjerne
er vævsanlæggene knyttet til dens plasmasubstans,
og Schneider mener, at det væsentlig er
vævsanlæg-genes differentiering, som betinger det organiske
fremskridt, fordi organismens morfologiske egenskaper
kun kan virkeliggjøres, hvor anlæggene til de dertil
nødvendige celle væv er tilstede. Ihvertfald synes det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
