Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De to utviklingsimpulser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
terer den aandelige, det ydre den materielle pol, og
likesom det indre utvalg blir en eksponent for den
guddommelige plan, saaledes blir det ydre utvalg en
eksponent for tilfældigheten. Ti planmæssighet og
tilfældighet griper i utviklingen ind i hinanden.
Overalt hvor materien hævder sig som noget selvstændig
i forhold til den aandelige enhet og sammenhæng,
har det irrationale en tendens til at slaa om i det
imderrationale d. v. s. i overhaandtagende kaos,
opløsning og tilfældighet. Vi kan altsaa betragte
artssjælene som et produkt av begge utvalg, som
frugten av et kompromis mellem ideal og virkelighet,
aand og materie, plan og tilfældighet.
De vigtigste urformer blir naturligvis de, som
betegner overgangen fra et naturnße til et andet,
altsaa urcellen eller urcellerne, hvorfra pro tisterne
eller de encellede væsener stammer, urplanten,
hvorved planteriket er blit til, urdyret, hvorfra dyreriket
stammer, og urmennesket, som blir utgangspunkt for
menneskerikets utvikling. Men ogsaa indenfor de
forskjellige naturriker, navnlig dyreriket, maa der
skjelnes mellem en flerhet av urformer som repræsentanter
for de betydeligste, mest indgripende fremskridt i
utviklingen. Den sammenfattende, integrerende utvik
-lingsimpuls trær særlig klart frem i overgangen fra
de encellede til de flercellede organismer. Den ene
celle, hvorav protisterne bestaar, eier igrunden alle
de evner, som et levende væsen trænger til sin
eksistens. Ti den kan ernære sig, bevæge sig, fornemme
og forplante sig, og det er merkelig, i hvor høi grad
den kan indrette sig efter øieblikkets krav. Betragter
man en amøbe, som ikke er andet end en klump
protoplasma eller levende materie, saa ser man at
den danner sig lemmer for anledningen, alt eftersom
det viser sig paakrævet. Den utstrækker saakaldte
skinføtter („pseudopodier"), som ofte har en ganske
komplicert bygning, og opløser dem, saasnart den
har brukt dem. Paramæcierne besitter som alle infu-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
