Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mennesket som slegtsutviklingens maal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
som er vel skikket til at stille mennesket paa den
rette plads i forhold til den øvrige natur, en
inddeling, som sondrer livsformene i forskjellige
hovedkredse efter den funktion, som er væsentlig for hver
kreds. Vi har da allerførst den elementære funktion,
som tilkommer alt levende: forplantningen eller
avlingen i den mest primitive form som celledeling. Denne
avlefunktion er særlig karakteristisk for alle encellede
væsener, som jo igrunden ikke gjør andet end at
formere sig.
Betragter vi nu i forhold til dem de flercellede
væsener — planter og dyr — saa er de ganske
visst basert paa avlefunktionen og optar den i
sig, men de benytter den tillike til organisationen
av et komplicert legeme, som de encellede væsener
ikke har. Denne organisation har karakteren av en
utvikling med utgangspunkt i en befrugtet eggcelle.
De flercellede væsener gjør altsaa avlefunktionen til
grundlag for en utvikling s funktion (den ontogenetiske,
hvortil ogsaa den fylogenetiske slutter sig), og denne
utviklingsfunktion er særlig karakteristisk for
plantelivet. Ti kan det sies om de encellede væsener, at
de ikke gjør andet end at formere sig, saa kan det
sies om planten, at den i hele sit liv ikke gjør andet
end at utvikle sig: planten føier stadig nye skud,
grene, blomster etc. til sin organisme og kjender ingen
høiere funktion end den, hvorved organismen vokser
og utvider sig.
Men i dyret trær dog en ny grundfunktion til
udviklingsfunktionen, nemlig handlefunktionen. Dyret
bruker jo sit legeme til at bevæge sig omkring
og skaffe sig næring m. m., mens planten er
stedbundet og derfor ikke kan handle. Man taler
derfor i dyrepsykologien om dyrenes forskjellige
„handlinger". Ordet handling er dog i denne
forbindelse ikke særlig tiltalende. Vi forstaar som oftest ved
en handling, at noget foretas med fuld bevissthet f
indsigt og ansvar. Med andre ord: vi forbinder hand-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
