Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Naturen og Gud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207
til at danne sig, og alt blir derved forvandlet og
optat i den uendelige overrationale livskilde, hvorfra
stadig nyt liv fremgaar og blir gjennemlyst. Gud
er ikke stilstand, men en uendelig proces, hvori
dualismen mellem lys og liv, mellem det rationale og det
irrationale paa ethvert punkt overvindes i en evig
enhet og derfor heller ikke paa noget punkt kan gi
anledning til det, som vi i den materielle natur kalder
utvikling. Ti utvikling er opstigning til lys og enhet
fra et mørke, en avsondring og en disharmoni, som
i Gud aldrig kan opstaa.
Naar vi nu opfatter Gud som ren aand, maa vi
da betragte ham som fri for alt, hvad der kan kaldes
natur? Nei, men vi maa kun tillægge ham en
guddommelig, immateriel natur. Vi maa skjelne naturen
i Gud fra naturen utenfor Gud, omendskjønt vi ogsaa
maa tænke os en viss sammenhæng mellem de to.
At frakjende Gud en natur er at frakjende ham en
av grundbetingelserne for en fuldkommen aandelig
tilværelse, nemlig skjønhet, herlighet; ti at tale om
Guds herlighet er det samme som at tale om hans
natur. Guds herlighet kan vi bedst forestille os ved
at ta vort utgangspunkt i den menneskelige fantasi
og tænke os et uendelig fuldkomment forbillede for
den. Naar vi allerede taler om den geniale
menneskelige fantasi som skapende, hvad skal vi saa si
om den guddommelige? Gud skaper sig sin egen natur
i en uendelig fylde av former, som aapenbarer hans
overrationale væsen og gjennemlyses av en likesaa
uendelig rationalitet. Men da disse former ikke er
materielle, gjennemgaar de ikke nogen fødsel og død,
ikke nogen opbygning eller opløsning, men kun
forvandling. Ikke utvikling, men kun forvandling
gu-her uttryk for det overrationale livs uendelige
bevæ-gelighet og indre fylde.
Dette er naturligvis kun famlende forsøk paa at
forestille sig, hvad der i sig selv er høit hævet over
menneskelig forestillingsevne. Men hvis man ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
