Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Naturen og Gud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
livets og bevissthetens kontinuerlige enhet, en
fuldkommen beherskelse av hele den formfylde, som det
guddommelige liv kan frembringe. I den materielle
natur derimot stiller det underrationale sig iveien for
en fuldkommen rationalisering av alle fysiske
begivenheter i tid og rum. I den guddommelige natur
er denne hindring fuldstændig ophævet.
Vi bør saaledes strengt sondre den guddommelige
natur fra den materielle. Den materielle natur er
skapt, d. v. s. dens verdener har en begyndelse og
en ende, mens den guddommelige natur er uskapt
og evig som Gud selv. Guds iboen i den
guddommelige natur er fuldkommen, mens hans iboen i den
materielle natur kun kan bli ufuldkommen og delvis,
fordi vi bare kan forbinde Gud med de kræfter, som
bevirker utvikling og orden, ikke med de
under-rationale kræfter, som bevirker forfald og kaos. I
den materielle natur hersker relativiteten over
enheten, i den guddommelige natur hersker enheten over
relativiteten. Allikevel kan man i den guddommelige
natur se et urbillede eller forbillede for den
materielle, og til grund for materialiteten ligger der jo
en kraft og tendens (avsondringen), som ogsaa i den
guddommelige natur har sin funktion, men som i
den materielle natur har faat en herskende istedetfor
en underordnet rolle. Den materielle natur kan til
en viss grad indenfor sine tilværelsesvilkaar avspeile
den guddommelige, men vil altid forholde sig til denne
som symbolet forholder sig til den virkelighet, det
betegner. ,,Alles vergängliche ist nur ein Gleichniss’’.
Spørsmaalet om en natur i Gud har jo baade i
filosofi og teologi sin historie, som vi ikke her skal
dra frem. Men det tør dog være gavnlig at peke
paa de konsekvenser, som en mangelfuld forstaaelse
for dette problem har drat efter sig i filosofiens
historie. Dersom man ikke skjelner den guddommelige
fra den materielle natur, føres man — som allerede
nævnt — let til en panteisme, som i den materielle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
